Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 29-08-02
Død efter færdselsulykke

For et par uger siden fortalte vi om en voldsom ulykke tæt på Sorvad mellem Vivild og Allingåbro, hvor en 39-årig dame fra Ørsted blev slået ihjel. Det var hende, der forårsagede ulykken ved totalt umotiveret at køre over i den modsatte side af vejen, hvor en bilist måtte køre i grøften for at undgå sammenstødet og dermed slap uden de store skrammer. Lige så nådigt slap et ældre ægtepar fra Fjellerup imidlertid ikke - de stødte voldsomt ind i bilen fra Ørsted, og begge kom til skade, hvoraf manden så slemt, at han nu er død af sine kvæstelser. Det drejer sig om den 69-årige tidligere arbejdsmand Knud Erik Buch fra Fjellerup.
Kilde: Randers Amtsavis

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002