Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 27-08-02
Dagsorden for Teknisk Udvalgs møde

Nørre Djurs

Kommune

Udvalget for Teknik og Miljø

 

Dato: 29. august 2002
Lokale: 3
Tidspunkt: 14.30
Fraværende:

 

 

Indholdsfortegnelse

Udvalget for Teknik og Miljø den 29. august 2002

 

 

Sag nr. Side

1. Efterretningssager

2. Lokaliseringsgodkendelse af husdyrbrug

3. Nørre Djurs Telebus

4. Projekt 222.029 Cykel-/gangsti Glesborg-Hemmed Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb for 2002 på 193.000 kr.

5. Forslag til lokalplan nr. 72 for et nyt boligområde i Ørum

6. Endelig godkendelse af tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007

7. Fælles Kommunalt Brand- og Redningsberedskab

1. Efterretningssager

J.nr.: Init.: jac 0

utm-038.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Meddelelser fra formanden.

Bekendtgørelser og cirkulærer.

00.01Ø02
Økonomirapport for Udvalget for Teknik og Miljø og anlægsrapport pr. 30. juni 2002.

Århus Amt fremsender skrivelser vedrørende:

01.03.03.1/01.05.08 Tilladelser til etablering af vandhul.
06.02.01.02 Dispensation til bortgravning af sand.
09.17.20P19/755LM Afgørelse vedrørende VVM-pligt for udvidelse af husdyrbruget samt landzonetilladelse til placering af gyllebeholder.
13.02.01 Etablering af undersøgelsesboringer i Djurs Nord-området.
13.02.01.102 Tillæg til markvandingstilladelse.
13.02.02 Tillæg til fornyet og udvidet markvandingstilladelse.
13.02.02.4.166 Foreløbig tilladelse til markvanding.
741LM Foreløbig vurdering af ansøgning om etablering af svineproduktion.
748LM Fejl i foreløbig vurdering om udvidelse af husdyrhold.
748LM Afgørelse vedrørende VVM-pligt for udvidelse af husdyrbrug.
749LM Foreløbig vurdering om udvidelse af husdyrhold.

06.02.00I02
Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri, fremsender udsætningsplan for Grenå, distrikt 14, vandsystem 17.

07.00
Reno Djurs I/S fremsender referat fra bestyrelsesmøde den 6. juni 2002.

Miljøstyrelsen fremsender skrivelser vedrørende:

07.01.06.06 Indsamling af madaffald fra storkøkkener.
07.01.06.14 Affaldshåndtering af udtjente køretøjer og dæk.

09.04
Miljøstøtte til landbruget, årsopgørelse 2001 med revisionspåtegning.

Miljøcenter Østjylland I/S fremsender skrivelser vedrørende:

09.15.00I02 Regnskab for 2001
09.15.00I02 Revisionsberetning for regnskab 2001.
13.02.01.20K08 Kontrol med drikkevandsforsyning i Nørre Djurs Kommune.

Naturklagenævnet fremsender følgende:

09.17.20P19/724LM Afgørelse om udvidelse af svineproduktion.
735LM Afgørelse om udvidelse af en slagtesvinproduktion.
742LM Afgørelse om udvidelse af husdyrbrug.

09.17.20P19
Ny afgørelse vedrørende Krogen 3.

25.03.00
Opgørelse over antal klager over 2002-vurderingen pr. 1. januar 2002. Fortegnelse vedlagt.

81.38.02A15
Referat fra MED-udvalgsmøde i driftsafdelingen 15. august 2002.

 

2. Lokaliseringsgodkendelse af husdyrbrug

J.nr.: 09.17.20P19/755M Init.: kes 0

utm-039.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Der foreligger ansøgning om udvidelse af dyreholdet og om ændring af gødningshåndteringen fra fast gødning til gylle samt etablering af gyllebeholder inden for 300 m afstand fra samlet bebyggelse på matr.nr. 4 a m.fl. Brøndstrup by, Gjerrild, beliggende Brøndstrupvej 1, Brøndstrup.

Brøndstrup by er en landsby i landzone. Inden for definitionen af 300 m afstandskravet er der 9 boliger og et sommerhus. Beboelsesbygninger på ejendomme med tilhørende landbrugspligt samt ansøgers egne boliger indgår ikke i definitionen og skal derfor ikke medregnes. Der er 2 ejendomme med bolig og landbrugspligt og yderligere 2 boliger ejes af ansøger.

Der er ca. 24 m til nærmeste nabobeboelse og inden for 100 m er beliggende yderligere 1 med tilhørende landbrug og inden for 200 m yderligere 4 boliger. De resterende ligger mere end 200 m fra.

Udvidelsen og ændringen sker i eksisterende stalde, hvor pladsen ved ophør med produktion af slagtetyre udnyttes til flere malkekøer med tilhørende opdræt, hvilket medfører en stigning af dyreenhederne fra ca. 62 til ca. 72.

Århus Amt har meddelt zonetilladelse til etablering af gyllebeholderen ca. 75 m fra ejendommen og tillige vurderet, at udvidelsen kan gennemføres uden udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Klagefristen for disse afgørelser udløber den 24. september 2002.

I henhold til § 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 604 af 15. juli 2002, kan kommunalbestyrelsen meddele godkendelse til etablering af dyrehold inden for en afstand af 300 m fra samlet bebyggelse.

En godkendelse skal være ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller gener for omgivelserne begrænses.

Der har været foretaget høring i henhold til forvaltningsloven blandt øvrige husstande i Brøndstrup, og der er ikke indkommet bemærkninger.

Koncept til godkendelsen samt ansøgningsmaterialet er i sagen.

En godkendelse af denne type kan ankes til Skov- og Naturstyrelsen og er således omfattet af Miljøbeskyttelseslovens regler om 4 ugers ankefrist.

 

Teknisk chef indstiller, at der meddeles godkendelse til det ansøgte på vilkår som foreslået i konceptet.

 

3. Nørre Djurs Telebus

J.nr.: 00.01S03/13.20.05P20 Init.: jac/js 0

utm-042.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Ansøgning om tillægsbevillinger for 2002 samt forslag til driftsbudget for 2003.

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 20. december 2001 at indføre en telebusordning med samtidig tilpasning af anden kommunal finansieret kørsel i overensstemmelse med løsningsforslag 2 i rapport af 16. november 2001 fra konsulentfirmaet Cowi.

Det har været en forudsætning, at indførelse af en telebusordning kunne finansieres ved en samtidig besparelse på andre kommunale kørselsordninger.

Nørre Djurs Telebus-ordning starten den 2. september i år, og ændringerne af de kommunale kørselsordninger fra og med 1. august 2002 er som følger:

Kollektiv trafik/skolebørnsbefordring: Antal linier/busser er reduceret fra 5 til 4 fra og med skoleåret 2002-2003. Kontraktforlængelse på 1 år til 31. juli 2004 uden prisregulering af faste omkostninger.

Kollektik trafik/ungdomsskolekørsel: Antal linier/busser er reduceret fra 4 til 3 fra og med skoleåret 2002-2003. Kontraktforlængelse som ovenfor.

Aktivitetscenterbussen: Forlængelse af kontrakt med CONNEX til 31. juli 2004 på uændrede økonomiske vilkår. Ingen budgetmæssige konsekvenser ifølge Aktivitetscentret.

Taxi-kørsel til læge: Reduktion af årlig udgift til taxi-kørsel på ca. 75% efter indførelse af telebustransport pr. 2. september 2002.

Telebus: Kontrakt med 2 lokale taxivognmænd gældende fra 1. september 2002 til 31. august 2004 om kørsel med 8-personers minibus med lift på hverdage kl. 7.15 - 15.30, svarende til ca. 2.060 timer/år.

 

Budgetmæssige konsekvenser: (i 1.000 kr.)

2002

2003

Yderligere specifikation af beløbene forefindes i sagen.

 

Teknisk chef indstiller,

at der til drift af telebus gives tillægsbevilling for 2002 på 183.000 kr. finansieret dels fra funktion 02.32.30.1 Kollektiv trafik med netto 48.000 kr., og dels fra 05.62.84.1 Særlige sygesikringsydelser, Taxi-lægekørsel med 135.00 kr. (sagen om Taxi-lægekørsel behandles i socialudvalget den 29. august 2002), og

at der foretages tekniske ændringer for budgetforslag 2003 til drift af telebus på 545.000 kr. finansieret via funktion 02.32.30.1 Kollektiv trafik med netto 319.000 kr. og via 05.62.84.1 Særlige sygesikringsydelser, Taxi-lægekørsel med 226.000 kr.

 

4. Projekt 222.029 Cykel-/gangsti Glesborg-Hemmed
Ansøgning om anlægsbevilling og rådighedsbeløb for 2002 på 193.000 kr.

J.nr.: 05.04.00S05 Init.: hj 0

utm-044.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Udvalget for Teknik og Miljø godkendte på møde den 19. juni 2002 stiprojekt Glesborg-Hemmed igangsat i 2002 med arealerhvervelse og vejkasse. Projektet koordineres med fjerntransportledning fra Kastbjerg til Hemmed.

Stien projekteres som en dobbeltrettet kombineret cykel- og gangsti med start efter brugsens udkørsel til Hemmedvej og slut umiddelbart før Hemmed by.

Stien anlægges på den vestlige side af Hemmedvej.

Notat, projektskitse samt lodsejerliste er i sagen.

Ansøgningen foreslås finansieret af projekt 002.001 Diverse vej- og stianlæg med 193.000 kr. I investeringsoversigten er oprindeligt afsat 500.000 kr. på sted nr. 222.001 Diverse vej- og stianlæg, ikke stedsbestemte.

Der er som led i besparelsesforanstaltninger i 2002 stillet forslag fra Teknisk Afdeling om at nedsætte rammen til 193.000 kr.

 

Teknisk chef indstiller,

at det foreliggende skitseforslag for stiforløbet langs Hemmedvej godkendes, og

at der gives bevillinger som ansøgt.

 

 

 

5. Forslag til lokalplan nr. 72 for et nyt boligområde i Ørum

J.nr.: 01.02.05-72 P16 Init.: dal/tdr 0

utm-043.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Ejeren af ejendommene, beliggende matr.nr. 5ø, 5n samt 5v Overbroen by, Ørum, på ca. 6.800 m2 har i samarbejde med Randersegnens Boligforening ønsket at realisere kommuneplanens udlæg af arealet til boligformål.

Ejeren har derfor ladet en dispositionsplan udarbejde af arkitekt Mogens Skriver Rasmussen, Ørum.

Efter aftale med ejeren og direktionens positive indstilling har Teknisk Afdeling udarbejdet et forslag til lokalplan, hvor der gives mulighed for at opføre 20 andelsboliger i tæt-lav byggeri med fælles gårdmandsfaciliteter og stiforbindelse til Ørum by og det nærliggende lokalcenter Vestervang.

Adgangsvejen til området bliver en ny privat fællesvej i 7 m bredde (5 m kørebane) med indkørsel fra Dystrupvej.

Bilag: Forslag til lokalplan nr. 72.

 

Teknisk chef indstiller, at lokalplanforslaget vedtages offentliggjort og fremlagt i 8 uger.

 

 

 

 

6. Endelig godkendelse af tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007

J.nr.: 13.02.00P16 Init.: kes 0

utm-040.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Tillægget har nu været i offentlig høring i 3 måneder, og der er indkommet en enkelt bemærkning fra Århus Amt.

Tillægget er suppleret med regler for, hvad der skal ske med eksisterende vandforsyning ved tilslutning til Grenaa Kommunale Vandforsyning.

Det endelige tillæg, brev fra Århus Amt af 13. juni 2002 samt beslutningsgrundlag for høringsforslaget er i sagen.

 

Teknisk chef indstiller, at tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007 anbefales endeligt godkendt.

 

 

7. Fælles Kommunalt Brand- og Redningsberedskab

J.nr.: 14.00.06 Init.: jac 0

utm-041.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Beredskabskommissionen fremsender Årsregnskab 2001 og Budgetforslag 2003. Endvidere fremsendes til orientering referat fra Beredskabskommissionens møde den 6. juni 2002.

 

An. årsregnskab 2001

Regnskabet balancerer med en omsætning på ca. 6,8 millioner kr. mod budgetteret ca. 6,4 millioner kr. Det højere aktivitetsniveau end budgetteret har stort set været indtægtsdækket.

Der foreligger revisionspåtegning samt regnskabsberetning fra Kommunernes Revision.

Beredskabskommissionen har den 6. juni 2002 godkendt regnskabet og fremsender det til behandling i kommunerne.

 

An. budgetforslag 2003

Budgetforslag 2003 er udarbejdet på baggrund af det vedtagne budget for 2002, prisreguleret i henhold til KL´s anbefalinger, dog kun med halvdelen af KL´s anbefalede fremskrivningsprocent på grupperingerne 2.2 Fødevarer, 2.7 Anskaffelser, 2.9 Øvrige varekøb, 4.0 Tjenesteydelser uden moms, 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser samt 4.9 Øvrige tjenesteydelser.

Samlet budgetforslag 2003: Udgift/indtægt +/- 6.780.057 kr.

Konsekvens for Nørre Djurs Kommune:

Udgift i alt 1.191.066 kr.

Udgift pr. indbygger 153,88 kr. (i 2002 153,92 kr.)

I det samlede forslag til driftsbudget for hkt. 0, 1 og 2 fra Udvalget for Teknik og Miljø er foreløbig afsat 1.206.620 kr.

Beredskabskommissionen har den 6. juni 2002 godkendt budgetforslaget og fremsender det til behandling i kommunerne.

Det indstilles,

at årsregnskab 2001 godkendes samt

at budgetforslag 2003 godkendes i overensstemmelse med Beredskabskommissionens beslutninger.

 

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002