Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 27-08-02
”Fine” gæster på Mosebrugscentret

I sidste uge havde Mosebrugscentret i Stenvad besøg af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Feriefond, der skulle kigge nærmere på aktiveringsprojektet ”Så langt øjet rækker....”. Fra centrets side havde man inviteret direktionen i kommunen med, og centerleder Hans Jørgen Pedersen fortæller til Nørre Djurs NetNyt, at udvalget, der tæller politikere fra hele landet, havde rigtig meget ros til overs for hele aktiveringskonceptet. Hele centrets opbygning, inklusive Shii-take projektet, var gæsterne så begejstrede for, at kommunens delegation blev overdænget med lovord og forsikringer om, at man her i Nørre Djurs bør være stolte over at have sådan et sted.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002