Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 19-08-02
Djurslandsridtet 2002

I forrige week-end var Nørre Djurs Rideklub som bekendt værter for det såkaldte Djurslandsridtet med et indlagt jysk mesterskab i distanceridning. Først nu har vi fået en pressemeddelelse fra den arrangerende klub om forløbet af det store stævne, og den kan du læse i dag.

Camilla.jpg (15768 bytes)


"Det blev en rytter fra Randers, der kunne drage hjem med sølvfad og bæltespænde som bevis på, at han blev Jysk Mester i Distanceridning 2002. Stævnet udgik fra Nørre Djurs Rideklub og blev redet i Nørre Djurs langs strande, ad skovveje, på markveje og på Kolindsunds kanalveje. Banelæggerne havde desuden satset på, at rytterne kunne ride pænt og uden at ødelægge vejens overflade og havde lagt ruten ad en græsvej gennem Rimsø by - hvor rytterne kvitterede ved at bevise, at de kunne leve op til forventningerne. Stævnet forløb uden uheld og vejret artede sig pænt.

Vinderlisten ser således ud:
Klasse 1 - LC 27 km, idealtid 2:42:00
1. Per Poulsen/Chester/ØSR idealtidsafvigelse 00:00:32
2. Flemming Flethøj/Arkades/SPO 00:01:18
3. Vivian Flethøj/Sir Arthur Noble/RAR 00:01:44
4. Hanne Hein/Chila, Anne Fløche/Grandezza og Peggy Skriver Nielsen/Stjerne Hovsa, alle fra Mols Rideklub og alle 00:02:00

Klasse 2 - LC2 34 km, idealtid 03:05:00
1. Joy Urban/Raimondo/HERK 00:00:11
2. Jette Rasmussen/Contessa aa/LØRK 00:00:13
3. Tine Vad/Arax sh/KIRI 00:08:19

Klasse 3 - LB 51 km, idealtid 04:15:00 plus 30 min pause
1. Line Skadelund/Tiffany/HES 01:15:29
2. Annette Pedersen/Tornado/ASK 02:11.29
3. Jacob Pedersen/Bombay sh/KOOR 02:13:36
Årsagen til de store afvigelser fra idealtiden i denne klasse er, at en gruppe ryttere lige før dyrlægekontrollen i Fjellerup forlod ruten langs med stranden og red på en cykelsti. Dommeren gav straks ryttergruppen en straf, der bestod i at ride en ekstra strækning, indtil de kom tilbage til ruten.

Klasse 4 - LA 65 km, massestart
1. Leif Neland/Tamara/SKHR 12,03 km/t
2. Elinor Neland/Hassim ox/SKHR 12,03 km/t
3. Lone Aalekjær/Shaman ox/SPR 12,03 km/t

Klasse 5 - MB 74 km - Jysk Mesterskab, massestart
1. Børge Holt Rasmussen/Narvaro ox/HARK 12,01 km/t
2. Ingrid Skjødt/Zefyr/VROR 11,42 km/t
3. Hanne Birkegaard/Bella/THRK 11,11 km/t

I klasse 6 MA 85 km startede kun én rytter efter afbud fra de øvrige tilmeldte. Den startende gennemførte desværre ikke, idet hesten blev halt undervejs. Ud af i alt 58 fremmødte heste fuldførte de 42, resten blev elimineret enten før, under eller efter ridtet i dyrlægekontrollerne."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Lise Bomholt fra Nørre Djurs Rideklub

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002