Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 16-08-02
Fra Teknisk Forvaltning: Om telebus

Her kan du læse den pressemmeddelelse, Teknisk Forvaltning har sendt ud om den nye telebus-ordning:

"Nyt tilbud om kollektiv transport i Nørre Djurs Kommune

D. 2. september starter Nørre Djurs Telebus, som er et nyt tilbud om kollektiv transport med minibus inden for Nørre Djurs Kommune samt til og fra Grenå.
Telebusordningen er først og fremmest tilrettelagt med henblik på befordring af ældre til f.eks. læge, indkøb og foreningsaktiviteter m.v., men den er åben for alle.
Telebussen er også et supplement til Århus Amts regionale ruter samt kommunens lokalruter/skolebusser.
Nørre Djurs Telebus kører indtil videre som et forsøg, foreløbig til august 2004. Kommunen har truffet aftale om telekørslen med 2 lokale taxivognmænd:

Oles Taxi v/Ole Rasmussen (i lige uger) og
Veggerslev Taxi v/Per Dolmer (ulige uger).

Telebussen er en 8-personers minibus med kørestolslift. Den har tlf.nr. 51 50 00 77.
Brochure med vejledning om ordningen samt køreplan kan afhentes på kommunens rådhus i Glesborg, på plejehjemmene og bibliotekerne eller kan rekvireres fra Teknisk Afdeling på tlf. 87 79 11 40.
For yderligere information: kontakt Heidi Jensen (87 79 11 41) eller Lone Christoffersen (87 79 12 00)."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt med venlig hilsen fra John A. Christiansen, teknisk chef

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002