Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 12-08-02
Læserbrev: Om det trådløse egnsnet

Fra det netop afgåede medlem af kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs, bagermester Arne Trend-Poulsen, fik vi i sidste uge et meget kort brev på redaktionen. Det omhandler nogle holdninger hos en navngiven person, som både for bredbåndsforeningen og for Nørre Djurs NetNyt opleves som forhenværende hos den pågældende. I begge foretagender vil vi nemlig meget gerne samarbejde med alle, så derfor er det en stor glæde, at både politikere og vi andre dødelige kan flytte os og skifte sindelag.
Som medie føler vi os dog imidlertid forpligtede til at bringe Trend-Poulsens indlæg, da vi ikke kan begynde at sortere i folks meninger. Det kommer hér!

"Angående jeres nye trådløse net vil jeg ønske jer alt mulig held og lykke, men det mest paradoksale i den sag, vil jeg vove at påstå, er, at det er den nuværende borgmester, som står for opstarten i Superbrugsen, når jeg gennem hele fire år har siddet sammen med den person i et IT-udvalg og følt, at der altid var modstand mod alt, hvad bøwlmiljøet foretog sig, og ALDRIG har villet anerkende deres eksistens. Men som ny borgmester har man selvfølgelig lov at skifte mening, og det må da love godt for bøvlmiljøet."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt med venlig hilsen fra
snart ex politiker i Nørre Djurs kommune,
Arne Trend-Poulsen, Fjellerup.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002