På Friskolen i Gjerrild bliver der med det nye skoleårs begyndelse lagt op til en helt ny måde at køre skolen på - en måde, der umiddelbart ligner et rigtigt spændende eksperiment: Her kan du læse en gennemgang af den nye struktur:

"Fra og med skoleåret 2002/2003 indfører vi en ny skolestruktur på Gjerrild-Bønnerup Friskole. Her kan du læse den beskrivelse, der blev bragt i årsskriftet 2002. Indlægget er skrevet af Lene Refsgaard.
Ny skolestruktur, hvorfor og hvordan?
Der har længe været tanker fremme om at forsøge sig med en anden struktur af undervisningen på Gjerrild-Bønnerup Friskole. Tankerne og idéerne har været mange, men sådan en proces kræver også mange overvejelser, snakke, møder o.s.v., før det kan blive en realitet.
MEN... nu ser det ud til at vi er nået så langt i processen at vi kan begynde at arbejde med en ny struktur i praksis.
Nogle af "bagtankerne" med at lave en ny struktur har været HELHED og FORDYBELSE. Helhed fordi det er en god idé at arbejde både praktisk, musisk og fagligt med et område. Fordybelse fordi det giver mulighed for at gå i dybden med et område når der er tid til det.
Den model vi har valgt kalder vi UGEMODELLEN. Vi har opdelt året i
4 fællesuger, 12 temauger og 24 basisuger
Fællesugerne skal bruges til aktiviteter for hele skolen. Første uge efter sommerferien, 1 uge til skolebytte, 1 uge til musical/drama (i forbindelse med skolefesten), 5 dage til motionsdag, juleklippedag, første skoledag, musical i Fjellerup samt motionsdag med Jægergården.
Temaugerne skal dække fagene historie, kristendom, natur/teknik, p-fag og orienteringsfag. I de 12 temauger skal der ikke nødvendigvis arbejdes en uge med hvert fag, men vi forestiller os at flere fag kan indgå i en temauge. Eksempelvis historie og p-fag, eller biologi og skov/idræt. Skov/idræt bliver i øvrigt et "nyt" fag på skemaet, idet en del af idrætsundervisningen skal henlægges til skov og strand. Vi vil gerne se og udnytte mulighederne for fysisk udfoldelse udenfor gymnastiksalen. Derudover har det også en praktisk betydning, idet idrætstimerne i de forskellige grupper er parallellagte. Vi har inddelt skolen i 3 grupper. Lillegruppen (bh.kl.-2. kl.), mellemgruppen (3.-6. kl.) samt storegruppen (7.-9. kl.).
For at sikre fagligheden i temauge-fagene har vi lavet en læseplan for hvert af fagene. Det sikrer også progression i fagene og at vi lever op til skolens målsætning. Vi har således i hver gruppe lavet en flerårs-plan for temaugerne, på den måde ved vi, hvad eleverne kommer igennem i de 9 år de går her. Det at temaugerne ligger parallelt på alle klassetrin, betyder det at lærerne kan undervise i andre grupper, end der hvor de har hovedvægten af deres timer. Sagt med andre ord kan vi som lærere vælge os ind på nogle fag/områder som vi har en særlig interesse i og dermed også en styrke.
Fællestimerne bliver bibeholdt, dog har vi kun 15 om året.
Basisugerne består af de såkaldte brødfag, dansk, matematik, skov/idræt, engelsk, tysk, musik, klassens tid og fysik. Disse fag får naturligvis mange ugentlige timer, da antallet af fx. dansktimer svarer til det vi læser på 36 uger i dag. Vi vil bestræbe os på at parallellægge timerne inden for de 3 grupper i dansk og matematik. Det giver mulighed for at arbejde på tværs af holdene/klasserne i perioder når det skønnes at være hensigtsmæssigt fagligt og pædagogisk.
Lærerne i de enkelte grupper vil arbejde tæt sammen om at tilrettelægge undervisningen og at følge den enkelte elevs udvikling både fagligt og socialt. Antallet af fx. dansktimer i basisugerne giver også mulighed for mere sammenhæng og fordybelse. Der skal naturligvis stadig arbejdes praktisk og musisk med faget selv om det hedder basisuge.
Som skrevet i indledningen har vi naturligvis gjort os mange overvejelser og tanker omkring den for os anderledes måde at drive skole på. Af de mange modeller vi har haft "på bordet" er vi enige om at denne lever bedst op til det vi ønsker.
Vi kan naturligvis allerede nu se nogle faktorer der er aldeles vigtige at tage hånd om/overveje/beslutte.
Først og fremmest kræver det en enorm planlægning fra personalets side. Der er ikke "råd" til at tingene kommer bag på os og sidste-øjebliks-planlægning duer ikke. Der skal selvfølgelig være plads til lidt spontanitet og elastik, men i hovedtræk skal vi fagligt kunne se 3-4 år frem i tiden. Dette er i fuld gang bl.a. via arbejdet med læseplanerne. Men jeg er overbevist om at de timer der lægges i arbejdet nu er givet godt ud på længere sigt. Det er også meget vigtigt at vi får tænkt vores specialundervisnings- og støttebørn ind i dette. Ofte er det jo i temauger, hvor strukturen er knap så tydelig, at vi kan risikere at "tabe" disse børn. Derfor skal der naturligvis tages nogle forholdsregler så også de oplever sejre og glæde ved denne arbejdsform.
En anden vigtig faktor, mener jeg, er elevernes forhåndsholdning til temauger. Det kan nemt hedde sig at "nu har vi en slappe-af-uge", og skoletasken ryger hen i et hjørne af værelset. Sådan tænker jeg naturligvis ikke. Der kan være nøjagtig ligeså meget læsning, skriftligt arbejde m.m. som i en basisuge. Omvendt, som nævnt før, skal vi heller ikke "døbe" basisugerne terpeuger. Ingen af delene er hensigten. Alle uger skal være spændende og lærerige.
Man kan måske overveje om ikke nogle af vores elever har bedst af en daglig dosis i f.eks. læsning. Dette kunne vi jo tilbyde i en lektie-/læsecafé en time om dagen i temaugerne. Jeg kunne også forestille mig at alle klasser har en kasse med bøger i som de kan vælge/få at vide at de skal arbejde i, i løbet af en dag i temaugerne. Det kan være at en elev har brug for at sidde med noget konkret og overskuelligt arbejde, eller at der er kø ved et forsøg e.lign.
Jeg glæder mig til det næste skoleår. Det bliver en virkelig spændende og udfordrende måde at arbejde på, både for elever og lærere."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af bestyrelsesformand Jens Peter Stehr-Nielsen, skrevet af Lene Refsgaard

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002