Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 27-06-02
Meld dig på daghøjskolens efterårskursus!

På Daghøjskolen i Stenvad har man ikke tabt pusten, hverken p.g.a. den nye regerings afskaffelse af daghøjskoleloven eller kommunens sparekniv, som man i øvrigt ikke bliver ramt af – i alt fald ikke i dette efterår. Så man er helt klar til at tage imod et hold nye elever, hvorfor man har sendt os følgende opfordring til læserne: 

- Så spilles bolden igen!
Den 5. august starter Norddjurs Daghøjskole op med sit hold nr. 22.
Ved et tilfælde - eller måske lidt inspireret af alt det boldspil i fjernsynet - har vi kaldt efterårskurset --- SPIL BOLDEN --- men det skal ikke forstås sådan, at det er en sports-daghøjskole – til gengæld har vi masser af ture ud i naturen.
Vi har fantastisk gode værkstedsfaciliteter - dansk og EDB - kommunikation/hverdagspsykologi og personlig udvikling og meget mere, alt i nogle gode og varme rammer med meget plads og udfoldelsesmuligheder.
Vi kan kontaktes på telefon 86 38 19 11”

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Inge-Lise, kontordame på Norddjurs Daghøjskole.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002