Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 25-06-02
Voldby fik en Djurslandsmester!

Engang var han én af rigets mægtigste mænd, og i sine mange år i Folketinget var han nok én af de bedste udi det politiske skakspil, Christiansborg nogensinde har set, både som fremtrædende Venstre-politiker og som minister. Han har i mange år drevet gården Benzonslyst ved Voldby, og hans navn er Anders Andersen.
Nu, hvor han for længst har trukket sig tilbage fra den politiske arena, får han så afløb for sine strategiske evner ved at spille skak, og det er han så god til, at han forleden for 12. gang blev kåret som Djurslandsmester foran 11 af de allerbedste spillere fra Ebeltoft og Grenå. Præstationen bliver bestemt ikke mindre, når man tager i betragtning, at den gode mand faktisk er 89 år!!

Kilde: Randers Amtsavis

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002