Læs om Jannie hér:
I det seneste nummer af projektets nyhedsbrev fortæller Lise
Bomholt følgende historie om én af deltagerne, Jannie Johanson, og hendes foreløbige
forløb:”I marts startede Jannie Johansen på Levnedsmiddelskolen i Skødstrup på grundkurset ”Fra jord til bord”. Dengang var hendes mål at få en karriere som køkkenassistent på en efterskole. Hun havde netop afsluttet et ophold som praktikant på efterskolen Fremtidsbroen, og hun havde været mere end tilfreds med forløbet og havde fundet sig fint tilrette i et spændende miljø.
Men med mere viden om de forskellige funktioner indenfor faget har hun nu skiftet mening. Målet lige nu er at blive butiksslagter, så når skolen er slut til september, skal hun ud og finde sig en læreplads. Levnedsmiddelskolens tilbud til hende er bredt nok til at ruste hende til det.
I sommeren 1999 tog Jannie Johanson sin HF-eksamen. Hun var da gravid i 5. måned. Hendes barn Bella kom fin og velskabt til verden i oktober. Komplikationer i den sidste del af graviditeten tvang imidlertid Jannie på langs på en sofa helt frem til sommeren 2000, ude af stand til at bevæge sig og med nogle uhyggelige gener.
Lægen: Intet fysisk krævende!
Lægens dom var: Intet fysisk krævende arbejde. Så Jannie tænkte på at blive folkeskolelærer. Eller noget på et kontor. Hendes socialrådgiver fik hende til at prøve kontorarbejdet som piccoline på rådhuset, men det gik ikke ret godt, blandt andet fordi Jannie havde det rigtig dårligt psykisk i den periode.
I sommeren 2001 kom Jannie til Stenvad Mosebrugscenter. Det havde hun fra starten ikke spor lyst til, men havde ikke noget andet valg for fortsat at kunne hæve kontanthjælp. Efter to måneder i køkken, café og reception havde hun imidlertid skiftet mening og bad selv om en forlængelse.
”Jeg havde det godt. Man får aldrig lov at have en mut dag, der er altid nogen at tale med,” forklarer hun.
Et kammeratskab
”Jeg oplevede et kammeratskab fra folk, som ikke var ligeglade med mig. Folk udenfor ser ned på stedet, men det er der ingen grund til. For mig betød det at få et ansvarsområde umådelig meget. Samtidig fik jeg samtaler med en psykolog, og som helhed havde jeg et 100% godt ophold,” siger hun.
Hun opdagede samtidig, at hendes gener efter sygdommen forsvandt, når hun bevægede sig, stik imod lægens opdagelse. Det åbnede nye muligheder for fremtidigt job.
Jannie viste hurtigt, at hun var parat til at påtage sig mange forskellige opgaver, og hun løste dem alle. Hun nød den tillid, andre viste hende. Og det gav hende mod på at komme videre. Samtidig gjorde hun sig nogle
økonomiske overvejelser. Hun ville gerne have en uddannelse, men familiens økonomi kunne ikke klare det, for så måtte huset i Ørum måske sælges, og familien skulle måske bo i en lillebitte billig lejlighed. Alternativet ville være at få et arbejde og tjene nogle penge og så få en uddannelse senere. Men kæresten vil også gerne have en uddannelse.
En gammel drøm
Et sted i baggrunden lå en gammel drøm at få sin egen lille landsbykro. Den ligger der stadig, og måske bliver den til virkelighed - måske når Bella engang er blevet voksen.
”Nu tager jeg den slagteruddannelse, og så ser vi, hvad der sker,” siger hun.
Kursusafgiften for de 20 uger på Levnedsmiddelskolen er 48.000 kr., som betales af EU-socialfondsprojektet og Nørre Djurs Kommune i fællesskab.”
Skrevet af Lise Bomholt i Nyhedsbrev nr. 7 fra projekt ”Så langt øjet rækker……”