Læserbrev: Møllepastiche eller hvad? |
I Grenå debatterer man på livet løs om, hvad der skal ske, nu hvor Baunhøj Mølle er brændt. En del borgere ønsker naturligvis møllen genopbygget i sin oprindelige form, men det ser ud til, at de fleste af politikerne foretrækker en nytænkning. Som nyhedsmedie i Nørre Djurs er det ikke vores opgave at følge denne debat, men i denne uges udgave af Grenå Bladet har landinspektøren i Grenå skrevet et læserbrev, hvori han bruger et par eksempler fra vores egn i sin argumentation, så derfor bringer vi det her:
Baunhøj Mølle. - Et malerisk motiv.
I Djurslands Posten d. 14. maj går seks navngivne
personer ind for en genopførelse af Baunhøj Mølle. Vores borgmester, Gert Schou, har
tidligere, umiddelbart efter branden, ytret sig på samme måde.
Men er det nu den rigtige løsning? Skal vi virkelig have en pastiche af en gammel dansk
vindmølle på Baunhøj?
(Undskyld, at jeg bruger ordet pastiche, der betyder en bevidst efterligning
af en kunstners, en kunstretning eller en tidsalders stil).
Vi har her på egnen en pastiche, der forslår til noget, nemlig Stenvad Kirke. Her blev i
1956-1959 opført en ny kirke: apsis, kor og skib med tårn mod vest, våbenhus og
sakristi mod nord og kapel mod syd, alt som nøje efterligning af romanske og sengotiske
bygningsdele.
Jeg mener, at man i 2002 skal bygge i vores tidsalders stil. Det gjorde man i Trustrup, da
man i 1987 med arkitekt m.a.a. Holger Jensens tegninger opførte kirken i Trustrup. Den er
et udtryk for, hvorledes man byggede i slutningen af 1900-tallet.
Endnu en kirke blev opført på Djursland i 1900-tallet, nemlig kirken ved Maria Hjerte
Kloster i Gjerrild, men her var arkitekten, Freischaffender Architekt Karl Heinz
Sönnichsen, nærmest på en bunden opgave, dels af hensyn til Sostrups bygninger, dels af
hensyn til de formelle regler, der er til et Cistercienserklosters kirke, hvorfor
resultatet formentlig ikke kunne blive anderledes, end det blev.
Men nu tilbage til Baunhøj Mølle:
Jeg mener, at man først skal gøre sig klart, hvad møllen skal bruges til. Skal den male
korn, producere el, være udstillingslokale eller restaurant eller hvad?
Når anvendelsen er fastlagt, mener jeg, at man skal anmode fire-fem arkitekter om at
fremkomme med skitseforslag til en høj bygning, der tillige skal være et vartegn.
Jeg så gerne, der blev opført en bygning, som man tog en omvej for at se.
Ingen har mere end mig beklaget, at Baunhøj Mølle blev svedet af. Jeg har som
praktiserende landinspektør i Grenå siden 1957 utallige gange anvendt fikspunktet
K-58-001 Bavnhøj Mølle, Spids som udgangsretning ved mine opmålinger.
Møllen lå markant højt i terænnet og var derfor meget anvendelig.
Skrevet af Jørgen Staunskjær fra Landinspektørgården i Grenå i Grenå Bladet d.
28. maj
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002