Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 28-05-02
Grenaa Bladet på Nørre-DjurS.net siden januar 97
- og mangel på arbejdskraft i Bøvl-miljøet

Ja de to ting synes ikke at have med hinanden at gøre. Men lad os tage fat på det første først. Er du egentlig klar over at man har kunnet læse Grenaa Bladets artikler her på Nørre-DjurS.net lige siden januar 1997 ?

Boevl.jpg (17599 bytes)
Der er stadig brug for de frivilliges indsats i Bøvl-miljøet. - Giv selv en hånd !!!

I gennem alle årene siden starten af 1997 har Grenaa Bladets redaktion tilsendt deres artikler og billeder til Nørre-DjurS.net´s redaktion. Og vi har så efter aftale med Grenaa Bladet lavet en Internet-udgave af Grenaa Bladet hver uge. Alle artikler fra alle uger i alle årene kan stadig nemt findes ved at klikke på Grenaa Bladets navnetræk i højre side af Nørre-DjurS.net´s forside.
Dette er led i en sponsor-aftale som tilgengæld indebærer at Nørre-DjurS.net- & Computer-Bøvl-miljø gratis har haft og stadig har en rubrik-annonce i Grenaa Bladet hver uge. For tiden bruges denne til at gøre opmærksom på Bredbåndsforeningen DjurslandS.net.

Og så til det andet.
I den seneste tid er der sket en kraftig reduktion af arbejdskraften i Bøvl-værkstedet hvor Nørre-DjurS.net produceres i det daglige. Fra en daglig medarbejderstab på 7 er vi i øjeblikket nede på 2 og det er blevet meget svært at klare de faste rutiner. Først blev Mads Madsen langtidssyg, så fik Henrik Nielsen job på Sjælland, så flyttede Lasse Sejr til Grenaa, så skulle Brian Jensen tilbage til Teknisk Skole og gøre sin uddannelse færdig og forleden kom Rex Jensen i fare for at miste det lidt syn han har og må derfor i øjeblikket holde sig helt i ro. Tilbage på skansen til at få alt til at fungere er vores lærling René Hansen og undertegnede. Og undertegnede har nu i mere end ét år været "øremærket" til at skaffe lynhurtigt Internet til fast lav pris over alt på Djursland, og denne kamp lykkes nu, men arbejdet er langt fra færdigt, så al tid går stadig med det. Det er grunden til at der simpelthen ikke har været tid til at formidle nyheder fra egnen i dag.

Og så til hvordan det hænger sammen.
På hele denne baggrund har det været en særlig glædelig oplevelse at Knud Lund fra Ørum og Max Krog fra Ramten-kanten har tilbudt sig som frivillige hjælpere. I de seneste uger har de to kastet sig ud i at lære hvorledes vi fremstiller web-udgaven af Grenaa Bladet og i dag har de for første gang formået at gennemføre hele arbejdsprocessen selv. Vi stiler frem mod at de kan udføre denne ugentlige opgave hjemmefra på skift. - Glem ikke at klikke dig ind på Grenaa Bladet for denne uge og se deres arbejde, - fra højre side af webstedets forside.

En hånd er altid velkommen. Hvis dette skulle inspirere andre til at give en hånd med det ene eller det andet blandt de ting Bøvl-værkstedet har sat i gang, evt. ting man selv synes mangler på webstedet, så tøv ikke med at ringe til værkstedet om eftermiddagen på 87 79 23 60 for en snak om mulighederne.
At tage vare på selv en mindre opgave vil gøre en stor forskel, dels fordi tingen så vil blive passet og dels fordi det vil gøre det muligt for mig at fokusere så gennemført som muligt på, at få det billige trådløse højhastigheds-egnsnet og -regionsnet ført ud i livet, netop nu.

Venlig hilsen fra Bjarke Nielsen.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002