Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 15-05-02
Så gode kolleger er de!

I forbindelse med vores omtale i forgårs af arkæologi-arrangementet i Ørum Aktiv Center fik vi fortalt, at Niels Axel Boas fra Hemmed beretter om oldtidsfund i Nørre Djurs sammen med sin dygtige kollega, Lisbeth Vincentz. Det er sådan set rigtigt nok, men én af vores trofaste læsere, pastor Kurth Carlsson fra Rimsø, har gjort redaktionen opmærksom på, at de 2 arkæologer ikke bare er gode kolleger, men at de faktisk har delt avis i ganske mange år! Og for at det ikke skal være løgn, bor de faktisk slet ikke i Nørre Djurs, men i Grenå. At de så sammen med Boas` bror ejer slægtsgården i Hemmed efter faderens nylige død, er jo en anden historie.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002