Projektets baggrund på Djursland

Indvindingsområdet omkring kildepladsen Havdal på Djursland er udpeget som et SFL-område og i Regionplan 2001 som nitratfølsomt indsatsområde. Området dækker ca. 1.265 ha og vandindvindingen udgør 40 - 45 procent af Grenå kommunes drikkevandsforsyning. Grundet en meget ringe nitratreduktionskapacitet i jorden, har nitratindholdet i boringerne gennem en årrække været stigende.

 

Formål

Grundvandsprojektets formål er, at beregne nitratudvaskningen hos deltagende landmænd i indvindingsområdet ved Havdal, at udarbejde handlingsplaner med MVJ-ordninger til nedbringelse af nitratudvaskningen til grænseværdien for drikkevand, at afklare hvorfor tilslutningen til de nuværende MVJ-ordninger ikke er større og, at bidrage til at udbrede og udbedre mulighederne i ordningerne. Dette ved at beregne udvaskningsmæssig og økonomisk betydning af, at ændre dyrkningspraksis ved tilslutning til ordningerne og ved at undersøge hvilke barrierer der evt. er overfor at tilslutte sig de nuværende ordninger.

 

Projektforløb

I 1998 startede grundvandsprojektet som et 4-årigt projekt i samarbejde mellem landmænd på Djursland, Djursland Landboforening, Landskontoret for Planteavl, Århus amt, m.fl. Projektet er inddelt i 2 faser. Fase 1 udgøres af en informationsdel og en beregningsdel. Her er formålet at opsøge projektområdets landmænd og informere om projekt og MVJ-ordninger. Herefter beregnes udvaskning og økonomi ved nudrift 1998-1999. Udvaskningsberegningerne bygger på faktiske tal fra bedrifterne og parametre som gødningsforbrug, husdyrtæthed, afgræsning, afgrøder, jordbehandling og jordtypen indgår. Desuden indgår standardværdier for overfladeafstrømning, fordampning og nedbør. Resultatet afspejler kvælstofkoncentrationen i rodzonevandet,- dvs. i ca. 1 meters dybde. Udvaskningsmodellen er udviklet på Landskontoret for Planteavl i samarbejde med Danmarks JordbrugsForskning. Økonomiberegningerne tager udgagspunkt i faktiske udbytter og maskinomkostninger og er ligeledes udviklet af Landskontoret for Planteavl ud fra deres generelle budgetkalkuler.

 

Der afholdes offentlig grundvandsmarkvandring, hvor MVJ-ordningerne fremvises og diskuteres. Projektområdets vandværk fremvises ligeledes ved et offentligt møde.

 

Fase I resultater

I figur 1 ses oversigt over området og de deltagende landmænd.

 

Figur 1. Data for projektområdet Havdal

 

 

I projektets fase1 har 9 landmænd deltaget som alle har fået beregnet en teoretisk udvaskning og et økonomisk resultat ved nu-driften for arealer i projektområdet i 1998. Til sammenligning med den aktuelle drift, er opstillet og udregnet to alternative handlingsplaner, med forskellig grad af “grundvandsbeskyttelse”. I figur 2 ses gennemsnitsresultater af disse beregninger. Ifølge Århus Amt svarer det beregnede udvaskningsniveau til de faktiske målinger i området.

 

 

Figur 2. Gennemsnitlige beregningsresultater, fase 1

* Udlæg af rajgræs i korn på i alt 161 ha

** Udlæg af rajgræs i korn på i alt 238 ha og nedsat N på 17 ha

 

 

Resultaterne af beregningerne viser, at det på de fleste arealer, er teoretisk muligt, at reducere kvælstofnedsivningen til et acceptabelt niveau, uden at lide betydelige økonomiske tab. Der skal dog i nogle tilfælde ændres dyrkningspraksis, som er mere arbejdskrævende og i andre tilfælde er der behov for nye investeringer, som der ikke kompenseres økonomisk for.

 

 

Fase II resultater

I Fase 2 begynder en tilmeldingsrunde, hvor deltagende landmænd tilmeldes MVJ-ordninger efter ønske og på grundlag af de første beregninger. Sideløbende beregnes udvaskning og økonomi ved de faktiske tilmeldinger og der opstilles yderligere alternative tilmeldingsmuligheder.

 

8 af de 9 landmænd fra fase 1 tilmeldte arealer til MVJ-ordninger, og har dermed  videreført projektets fase 2, som strækker sig til og med år 2001. Fase 2 startede i 1999 og har medført, at ca. 115 ha landbrugsjord i indvindingsområdet er tilmeldt MVJ-ordninger.

 

Beregninger

Som afslutning på projektet, ønskes en vurdering af effekten af de tilmeldte ordninger, som i alt andrager 115 ha for de deltagende landmænd. I 2001 er der foretaget udvaskningsberegninger for efterår/vinter 2001/2002, ved den aktuelle drift. Dette resultat er sammenlignet med resultatet fra 1998-beregningen. Økonomiberegninger udgøres af nudriften i høståret 2001, som sammenlignes med en økonomiberegning af nudriften fra 1998. Herved fås et billede af, hvordan den økonomiske situation havde set ud, hvis driften havde fortsat uændret fra 1998 til i dag - med de aktuelle priser.

 

Resultater

I nedenstående tabel ses resultatet af udvasknings- og økonomiberegningerne for 1998 og 2001. Resultaterne er listet op for de enkelte landmænd. Det samlede beregnede areal udgør godt 440 ha, hvoraf de 115 blev tilmeldt MVJ-ordninger i 1999 og 2000.

 

 

 

 

_{MVJ-ordning tilmeldt:}

                             _{64,8 ha med rajgræsudlæg}

                             _{8,1 ha med miljøgræs, 0 N}

                             _{10,8 ha med miljøgræs, 80 N}

                             _{31,3 ha med 20-årig udtagning}

 

_{Som det ses af tabellen, er merindtjeningen som regel omkring 100 til 200 kr/ha, ved tilmelding til ordningerne. For de landmænd som har tilmeldt sig 20-årig udtagning (landmand 3 og 5), er indtjeningen større. Det vil og skal den være, da jorden tages helt ud af landbrugsproduktionen og der dermed ikke længere kan produceres dyr - hvilket er hovedindtjeningen i et område, domineret af mild sandjord. Merindtjeningen skal dække større høstbesvær/risiko i rajgræsmarkerne og evt. investeringer i forbindelse med ændret praksis (feks. frøsåkasse).}

 

_{Udviklingen i udvaskningsberegningen viser et meget stort fald - en reduktion på 35 % i forhold til 1998! Reduktionen fremkommer som en kombination af mange faktorer, hvoraf MVJ-tilmeldingerne naturligvis er helt central. Men der er også foretaget ændringer i pløjetidspunkter og såtidspunkter, ligesom jordbehandlingen overvejende søges minimeret i efterårsmånederne. Grundvandsprojektet har givet plads til en god faglig diskussion med landmændene om betydningen af deres handlinger i marken, når man bor i et indvindingsområde.}

 

_{MVJ-ordningen om 20 årig udtagning er effektiv til at reducere udvaskningen,- de 15 mg NO3} som ses hos landmand 5 er dog givetvis først opnåelig i en veletableret skov, om 5-10 år.

 

Evaluering af modeller

En del af formålet var at afprøve udvasknings- og økonomimodellen. Modellerne sigter på at fungere som værktøjer til brug ved MVJ-ansøgninger, VVM redegørelser og i andre sager, hvor der ønskes en vurdering af kvælstoftabet ved forskellig dyrkningspraksis og den økonomiske konsekvens heraf. Det har været spændende at prøve de nye regnearksmodeller af, som har givet et godt indblik i såvel faglige talstørrelser omkring N-udvaskning som regnearkslære!

 

I løbet af projektperioden har der løbende være udvikling i udvaskningsmodellen, - ikke mindst i brugervenlighed og layout. Derimod har der ikke været udvikling af økonomimodellen, som er blevet opdateret af landboforeningens konsulenter med aktuelle priser hvert år.

I det følgende evalueres de to modeller.

 

Udvaskningsmodellen

Udvaskningsmodellen er et brugervenligt regneark, hvor alle registreringer foretages på markniveau. Indtastningsrækkefølgen er logisk -og man bliver hurtigt bekendt med regnearkets funktioner. I forhold til, hvor kompliceret en størrelse der skal regnes på, er regnearket enkelt og opleves som givende et rimeligt bud på N-overskuddet fra rodzonen.

 

Økonomimodellen

I økonomimodellen skal alle indtastninger foretages på afgrødeniveau, hvilket medfører et vist tidsforbrug og lommeregnergymnastik. Registreringerne burde foregå på markniveau, så der kun skulle indtastes velkendte talstørrelser fra mark- og gødningsplan. Den beregnede værdi af husdyrgødningen burde foregå pr automatik, når gødningsplanen er indtastet. Økonomimodellen er ikke brugervenlig og kræver megen tid at blive dus med. Hvert år er modellen blevet opdateret med nyeste priser fra afgrødekalkulerne (LR), hvilket ligeledes er en tidskrævende opgave. Opdateringen burde foregå centralt på landskontoret, for at rationalisere tidsforbruget og for at mindske risikoen for fejl. Regnearket er svært gennemskueligt, så hvis/når der opstår fejlmeldinger undervejs, er det svært at korrigere fejlen, uden blot at overskrive cellens formel. Desuden er det vanskeligt, at checke det enkelte resultat. Økonomimodellen bør tilrettes, således at der kun forekommer kalkulerne, indtastningsarkene for salgs- og grovfoder og et redigeringsark til egne priser.

 

Informationsmøder og arrangementer

Der har gennem projektforløbet været afholdt forskellige arrangementer i form af møder og markvandringer/besigtigelser.

 

15. juni 1999: Projektmøde med deltagende landmænd. Herunder afklaring og koordinering af MVJ-tilmeldinger m.v.

 

2. december 1999: Temadag om grundvandbeskyttelse. Fremvisning af vandværket ved Havdal med orientering om drikkevandskvalitet og - udvikling. Demonstration af amtets rullende laboratorium og orientering om grundvandsovervågning i området. Orientering om projektet og MVJ-ordninger. God pressedækning og ca. 45 deltagere i form af landmænd, lokalpolitikere, embedsmænd, vandværksfolk m.v.  

 

26. juni 2000: Grundvandsmarkvandring hvor vi så ordningerne Miljøvenlig drift af græs, rajgræsudlæg og 20-årig udtagning (samt skovrejsning) som grundvandsbeskyttelse. Ordningernes muligheder og begrænsninger blev diskuteret. En tekniker fra Grenå kommune fortalte  om tilskud til lukning af private vandboringer. Flot pressedækning og ca. 20 fremmødte i silende regn.

 

27. juni 2001: MVJ-markvandring hvor projektets resultater blev gennemgået. Desuden orientering af eksisterende og nye MVJ-ordninger bl.a. grønt regnskab. Stor presse interesse og ca. 20 deltagere.

 

 

26. september 2001: Indlæg på ATV møde om Virkemidler i grundvandsbeskyttelsen. Projektets resultater og erfaringer. Bilag og OH’er vedlægges.

 

I 2000 desuden indlæg om projektet på Rotary møde i Grenå.

 

Der er hvert år afholdt 1-2 møder med de deltagende landmænd hvor beregningsresultater er fremlagt og diskuteret. Desuden orientering og afklaring af MVJ-tilmeldinger.

 

Generelt må det siges at der har været ganske stor interesse for projektet fra amt, kommuner,  pressen og landbrugets rådgivningstjeneste. Samt blandt lokale landmænd. Diverse presseklip og annoncer vedlægges.

 

Holdninger til MVJ-ordningerne

Landmændene har generelt været meget interesserede, engagerede og positive overfor deltagelse i projektet. Overfor MVJ-ordningerne er der usikkerhed overfor at skulle binde sig i en flerårig periode og for, at de frivillige tilmeldinger fremover bliver bundne. I det følgende kommenteres de enkelte ordninger ud fra foreløbige erfaringer:

 

Udlæg af rajgræs: Ved at udlægge en efterafgrøde i korn, ærter m.v. sikres kvælstofoptagelse i efteråret. Udvaskningen kan i projektområdet reduceres med måske 50 kg N/ha i forhold til sort jord og med ca. 25-30 kg N/ha i forhold til vintersæd. Tilskuddet er 750 - 1300 kr/ha. For de fleste i projektområdet 900 kr/ha.

 

MVJ-rajgræs kan tælle med til opfyldelse af kravet om 6 % efterafgrøder. Det er derfor oplagt for de fleste med jord i SFL-område at tilmelde sig denne ordning. Det var ønskeligt om ordningen var mere fleksibel. F.eks. at arealet kunne variere indenfor et max/min. antal hektar, hvilket ville lette rotation med sædskiftet. De færreste har lige store marker. De fleste projektlandmænd har tilmeldt sig denne ordning.

 

N-Reduktion: Afgrøden tilføres max. 60 % af kvælstofnormen. På Djursland har vi ikke satset på denne ordning. Den er klart modvirket af VMP II’s normnedsættelse. Hvordan udvikler N-normen sig i en 5-årig periode? Desuden er der en psykologisk barrierer mod at undergødske sine marker. Ingen af de 9 projektlandmænd er tilmeldt denne ordning.

 

20-årig udtagning: Omdriftsjord udtages og må ikke gødskes. På sigt vil N-udvaskningen formentlig være 15-20 kg N/ha. Ordningen er interessant i forbindelse med skovrejsning, natur- og vildtpleje eller på ringe jord, hvor man ønsker at “sikre sig” mangeårig brak. Vil give god og mangeårig grundvandsbeskyttelse. Til gengæld ingen landbrugsdrift. Særligt problem ved husdyrintensivt område (harmoniproblem). To projektlandmænd har arealer tilmeldt 20-årig udtagning.

 

Miljøvenlig drift af græs: Ingen eller begrænset gødskning af vedvarende græsarealer. På en del ekstensive græsningsarealer er ordningen oplagt. F.eks. lavbundsjord i ådale m.v. Hvor mange nye græsarealer den giver, er nok mere usikkert. Flere projektlandmænd har arealer  tilmeldt ordningen.

 

I forvejen er landbruget omfattet af rigtig mange regler, som selv for den dygtigste landmand er svære at overskue. Det har medført en tendens til en “mæthed” overfor regler og ordninger, da antallet af frihedsgrader ved den nuværende produktion er meget begrænset.