Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 07-05-02
Læserbrev: Om Grenås fremtid

I går fortalte vi om den tidligere nørre djurser, Jørgen Lund fra Grenå, som stammer fra Tranehuse. Efter en lang karriere i erhvervslivet er han blevet pensioneret og flyttet fra København til Grenå, og nu har han startet en kampagne for at få nogle nye og spændende idéer på bordet i Grenå Kommune. Herom skriver han følgende:

"Grenå skal fortsat kunne ses på landkortet, ja, og for noget godt.
Borgmester Gert Schou udtalte: "Vi må ikke gå i sort!" Kommunens borgere har også et ansvar for, at dette ikke sker.
Et bredt udsnit af borgere har stukket hovederne sammen og fremstillet en mappe med idéer til vores kommune.
Mange af idégruppens idéer er forelagt Gert Schou, samtidig er borgmesteren og hans byråd inviteret til borgermøde i Kulturhuset på Kærvej.
Der inviteres til borgermøde for alle borgere. Her vil idégruppen fremlægge nogle idéer for byrådet, turistkontoret og handelslivet i Grenå.
Mange fra foreningslivet, handels- og erhvervslivet vil deltage.
Vi er også sikre på, mange "borgere" vil deltage.
Der bliver her mulighed for at komme med "gode" idéer til vores folkevalgte politikere. Ikke noget brokkeri, nej, noget som kan være med til at bringe nye idéer frem.
Der bliver også nogle "muntre indslag" samt bortloddet en del præmier blandt de fremmødte.
Idégruppen har fået to personer fra Grenås erhvervsliv til at styre borgermødet.
HUSK: d. 29. maj er en aften, hvor idéerne skal frem. Der er gratis adgang."
Skrevet med venlig hilsen på vegne af en gruppe velmenende, positive og idérige borgere i Grenå af Jørgen Lund fra Grenå i Grenå Bladet d. 7. maj

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002