Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 25-04-02
2 Bønnerup-børn i audiens!!

Vi har fået en e-mail fra Bønnerup her på redaktionen i dag fra en stolt fader med en nyhed, som vi iler med at bringe videre: Samida og Christopher Bachmann blev i 90`erne adopteret af Birgitte Bachmann og Ole Frandsen fra Bønnerup. I dag, onsdag d. 25. april, skal de sammen med 30 andre thailandske adoptivbørn fra Danmark i en times audiens hos den thailandske kronprinsesse, som for øjeblikket er på besøg i landet.
Ole Frandsen har sendt os følgende pressemeddelelse fra organisationen Terre des Hommes, der i sin tid tog sig af adoptionerne:

"Thailands kongedatter på besøg i Danmark.
En appelsin er faldet i velgørenhedsorganisationen Terre des Hommes' turban, da den thailandske prinsesse Sirindhorn under sit besøg i Danmark har ytret ønske om at møde nogle af de thailandske børn, som gennem Terre des Hommes er blevet adopteret til Danmark i halvfemserne. En sådan begivenhed sætter skub i små organisationer, og hvilken dreng eller pige ønsker ikke at møde en virkelig prinsesse?
Da Terre des Hommes' adoptionskontor er nedlagt, skulle der graves i arkiverne, inden man fandt frem til de 32 børn, som den 25. april 2002 drager med deres forældre samt Terre des Hommes' formand Henrik Bøg og projektleder Lis Hegelund til den thailandske ambassadørbolig i Hellerup for at komme til en times audiens hos prinsessen. Inden da er der lidt med etiketten, der skal pudses af; der skal nejes og bukkes, og må man f.eks. give prinsessen en rose?"

På vegne af Terre des Hommes,
Henrik Bøg, landsformand,
Albert Dams Vej 9
9382 Tylstrup
Tlf. 98261302
Email: henboeg@post1.dknet.dk

Sendt til Nørre Djurs NetNyt af Ole Frandsen fra Åvej i Bønnerup

Red.: Herfra skal lyde et stort til lykke med den store dag!

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002