Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 23-04-02
Fiskeriforeninger slutter fred

I det seneste halve års tid har der verseret en strid mellem fiskeriforeningerne i Bønnerup og Grenå. Indtil generalforsamlingen i Danmarks Fiskeriforening i week-enden var Per Skjødt Hansen fra Bønnerup denne regions repræsentant i hovedbestyrelsen. Grenå-fiskerne var specielt utilfredse med hans håndtering af spørgsmålet om den stærkt omdiskuterede auktionspligt, hvor de følte, han plejede egne interesser. Grenå-fiskerne går nemlig ind for denne i modsætning til folkene i Bønnerup, og derfor truede de med at forlade kredsarbejdet. Nu, hvor Per Skjødt Hansens plads er overtaget af en fisker fra Knebelsbro, har de 2 lokale foreninger sluttet fred, fortæller Randers Amtsavis i dag.

Kilde: Randers Amtsavis

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002