Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 23-04-02
Slut op om forårskoncerten!!

Vi har tidligere foromtalt elevernes forårskoncert i Nørre Djurs Musikskole, der finder sted på Glesborg Skole i aften kl. 19.00. Mellem 30 og 40 af skolens elever optræder med nogle af resultaterne af sæsonens undervisning, og herudover får koncerten besøg af et 22-mands samspilshold fra Midtdjurs Musikskole ved navn Blæs & Rock. Der bliver lejlighed til at høre et meget bredt repertoire, der spænder lige fra klassiske stykker over folkemusik fra forskellige dele af verden og til moderne rockmusik.
Udover forældre og søskende håber Musikskolen på at se mange nysgerrige tilhørere, for der bliver virkelig noget at lytte til, når de dygtige elever spiller op. Neden for kan du læse programmet for aftenen, som skolens leder, Christien van der Hoeven fra Emmelev, har sendt til redaktionen.

Læs program for forårskoncerten hér!

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002