Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 16-04-02
Stor fødselsdag i Ørum Brugs

I morgen, onsdag d. 17. april, kan folkene i Dagli` Brugsen i Ørum glæde sig over 2 runde dage. Det er 105 år siden, den første brugsforening i byen slog dørene op for en butik, og samtidig er det 10 år siden, brugsen overgik til sin nuværende status som Dagli` Brugs. Samme aften afholdes der i øvrigt generalforsamling, hvor bestyrelsen kan præsentere en pæn fremgang i omsætningen. Den steg med ca. 800.000 kr., og overskuddet er på lige godt en halv million, hvilket medfører, at der er 312.000 kr. til dividendeudbetaling til de 839 medlemmer.

Kilde: Århus Stiftstidende

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002