Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 09-04-02
Grønland i Ørum

Her på NetNyt-redaktionen kan vi godt ærgre os over, at vi ikke fik en melding fra Ørum Skole om den spændende dag med grønlandske skrøner og fortællinger med efterfølgende trommedans, som skolens 4. og 5.-klasser oplevede torsdag i sidste uge. Heldigvis kunne vi læse om det i Randers Amtsavis, men en anden gang kunne vi godt tænke os at få et vink. Den tidligere mangeårige præst i Grønland, Bent Lumholt, og hans grønlandske kone Pauline var gæster hos de 2 klasser, og det har tilsyneladende været en stor oplevelse for børnene. Han tryllebandt dem nemlig med de herligste røverhistorier fra eskimoernes land, og Pauline Lumholt fik børnene til at synge grønlandsk til hendes eget trommeakkompagnement.

Kilde: Randers Amtsavis

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002