Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 09-04-02
Husk det udsatte foredrag i Stenvad

Da FOF tidligere på vinteren som led i Kultur Raketten skulle have haft foredrag med Lars Sand Kirk fra Grenå i Tørvecaféen på Stenvad Mosebrugscenter, væltede sneen ned med det resultat, at alle arrangementer inklusive dette blev aflyst. Onsdag aften d. 10. april forsøger man så at gennemføre arrangementet påny, og det er absolut et besøg værd. I de skønne rammer i Tørvecaféen fortæller Lars Sand Kirk og viser lysbilleder fra en tur til Azorerne, den portugisisk ejede øgruppe langt ude i Atlanterhavet, som både er en skøn ferieø med et dejligt klima og en fantastisk mulighed for at se på hvaler.
Billetter á 50 kr købes ved indgangen.
Læs mere på: http://www.nr-djurs.dk/kulturraket

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002