Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 08-04-02
Mavedans i Grenå

Hvorfor vi pludselig begynder at beskæftige os med eksotisk dans - og så helt i Grenå? Jo, det er såmænd fordi, vi har fået en e-mail, der drejer sig om, at den velkendte mavedanser og instruktør Vivi Nørgård i maj måned kommer til Grenå og laver et hold. Hun har i mange år boet i Laen, men er nu bosiddende i Hornbæk, og denne Nørre Djurs-forbindelse gør, at vi naturligvis gerne bringer følgende opfordring til at deltage i hendes kursus:

Folkeligt Oplysnings Forbund
præsenterer lørdagskurset
Livsglæde med mavedans
v. Vivi Nørgaard
LØRDAG 4. MAJ KL. 11-17
I KULTURHUSET PAVILLONEN

FOF tilbyder dette lørdagskursus i mavedans med Vivi Nørgaard, der igennem de sidste
godt 20 år har arbejdet med orientalsk mavedans.
Vivi lever i dag udelukkende af at undervise og optræde rundt om i landet.

Hun præsenterer kurset således:
Efter grundig opvarmning bevæger vi os gennem mange bløde spændingsforløsende
bevægelser til små trinkombinationer og ryst, og vi indøver en lille sød dans til glad
arabpopmelodi. Vi vil desuden danse forskellige slørfigurer.

Udgangspunktet er let øvede, MEN ALLE MED LYST KAN DELTAGE, idet der bliver
undervist meget individuelt, så også nybegyndere kan få stort udbytte af denne dag.

Under og efter kurset er der mulighed for at købe hele eller dele af kostumer, slør, m.m.
Åben bazar lørdag kl. 17-18.
Alle er velkommen.

TILMELDING TIL KURSET SENEST 15. APRIL
PÅ TELEFON 86 32 55 88. PRIS KR. 280

http://home6.inet.tele.dk/gonzo/vivi/

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002