Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 03-04-02
Sidste chance for at se udstilling!

Skulle du endnu ikke have fået lagt vejen omkring Mosebrugscentret og set den udstilling om alternativt byggeri, Den Grønne Guide gennem de seneste par uger har præsenteret i en bus på pladsen ved centret, så er chancen der til og med på fredag. Her afsluttes det hele med den fjerde og sidste temadag, der handler om selve byggematerialerne. Herunder kan du læse både en pressemeddelelse og selve programmet for dagen.

udst telt.jpg (10215 bytes)
Telt udstilling

"Sidste temadag om alternativt byggeri!

Så er det nu, hvis du vil have opdateret din viden omkring det nyeste indefor alternative byggematerialer.
Stenvad Mosebrugscenter lægger atter en dag lokaler til en inspirationsgivende dag, hvor der denne gang bliver sat fokus på de overordnede prioriteringer i forbindelse med nybyggeri.
Hvorfor? Eller skal vi overhovedet snakke alternativer, når vi skal bygge nyt?
3 forskellige kommer på fredag til Stenvad for at give deres bud på sagen fra hver deres side.
BYG (byggeriets arbejdsgiverorganisation), der bl.a. har en garantiordning for deres medlemmer, sender deres tekniske chefkonsulent, Niels Strange, som kan fortælle de lokale bygmestre om BYG's syn på sagen. Arkitekt Pia Storvang fra Dansk Center for Byøkologi i Århus fortæller om mulighederne for at prioritere miljørigtige valg i byggeriet, illustreret gennem danske og internationale eksempler. Sidst, men absolut ikke mindst, kommer tømrer- og snedkermester Frank Rytter fra Skåde Tømrer- og Snedkerforretning og fortæller om sine erfaringer med et årelangt arbejde med miljørigtige materialer.
Diverse producenter byder sidst på dagen ind til en demonstration af deres produkter."
Læs program for 4. temadag: alternative materialer i byggeriet


Temadag Fredag d. 5. april Alternative materialer i byggeriet!

Program:

Kl. 13.00 Velkomst v/ Ib Johansen L.Ø.B. 

Kl. 13.15 Hvorfor overhovedet snakke om Miljøvenligt byggeri?

v/ Pia Storvang, arkitekt maa Dansk Center for Byøkologi, Århus

Hvem skal vende udviklingen -

bygherren, håndværkeren eller den projekterende?

Barrierer for anvendelse af alternative byggematerialer.

Hvad er "miljørigtigt byggeri"?

De miljørigtige valg vil blive illustrerede med danske og internationale eksempler.

Kl. 13.45 Tiltag fra arbejdsgiverforeningernes side.

v/ Niels Strange, teknisk chefkonsulent, BYG, København.

Hvem skal vende udviklingen -

bygherren, håndværkeren eller den projekterende?

Barrierer for anvendelse af alternative byggematerialer.

Hvorfor er det svært?

Kl. 14.15 Praktiske erfaringer!

v/ Frank Rytter, Skåde Tømrer- og Snedkerforretning.

Han fortæller om de praktiske erfaringer med alternativ/økologisk byggeri gennem mange år.

Hvordan foregår det i virkeligheden?

Hvor har de største problemer været, og hvad har været gnidningsløst?

Kl. 14.45 Kaffe og kage

Kl. 15.15 Paneldebat med de 3 oplægsholdere! .

Kl. 15.45 Præsentation af de forskellige udstillere

5 min. til hver aktør.

Kl. 16.00 Ecotek

Genbrugsmursten

HBC

Viser bredt udvalg af sortiment

Primært byggeplader inde og ude.

Oskam

Demonstration af ubrændte lersten og lerpuds/mørtel

Gjern Tømrerhandel

Medbringer bredt udvalg af deres sortiment

Mobilt savværk

v/ Steffen Daugaard

Kl. 16.45 Afslutning

udstillingsvognen er åben fra kl. 10.00 - 17.00

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Norddjurslands Grønne Guide, Mette Wermuth Iermiin, tlf.: 86 38 29 00

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002