Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 26-03-02
Nu må der rides på Gjerrild-stien

I Nørre Djurs Rideklub havde man gerne set, at Gjerrild-stien blev lukket op for ridning på hele strækningen gennem Nørre Djurs Kommune, men nu må man foreløbig nøjes med de 2 strækninger, som Fredningsstyrelsen netop har givet tilladelse til i en 3-årig prøveperiode.
Læs mere hér:

Skovtur.jpg (48113 bytes)
Oprindelig trafik lovliggjort, - på prøve . . .

LillelogoNDRK.jpg (20714 bytes)I forsommeren 2000 blev der endelig efter mange års tovtrækkerier lukket op for, at den gamle banestrækning mellem Gjerrild og Ryomgård kan benyttes af såvel gående som cyklende. Efterfølgende gik vores lokale rideklub sammen med de andre klubber på Djursland og Friluftsrådet til Fredningsstyrelsen for at få lov til også at benytte hele den nyfredede sti til at ride på. Dette er der nu endelig kommet en afgørelse på, og det giver da et vist råderum for de naturglade ryttere, selvom de altså ikke får lov til at ride på hele strækningen gennem vores kommune.

I foreløbig en 3-årig prøveperiode har Fredningsstyrelsen nu givet tilladelse til at forsøge, om rytterne kan finde ud af at færdes på en tilfredsstillende måde. Det kan ske på den 4,4 km lange strækning mellem Gjerrild og Hemmed og 2,9 km fra Glesborg Kær til Tranehuse.

Kilde: Grenå Bladet

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002