Fredag den 15. Marts gik den tredje og sidste diskussionsaften af stabelen under temaet LIV PÅ LANDET.
Denne diskussionsrække var arrangeret af folk fra Hemmed og støttet af folkeoplysningsudvalgets 5%-pulje.
Omkring 25 personer var mødt frem til den tredje og sidste diskussionsaften i Hemmed forsamlingshus.
Panelet bestod af Søren Stilling, skovfoged fra Gjerrild, Bjarne M. Kristensen - tidligere lokalkonsulent for Djurslands Erhvervsråd og nu leder af Gjerrild-Bønnerup Friskole og tandlæge Palle Skjødt fra Glesborg. Ordstyrer var som sædvanlig Knud Andersen fra Hemmed.
Panelet præsenterede hver især sin indfaldsvinkel til erhvervslivet i Nørredjurs. Søren Stilling står som skovfoged i Gjerrilddistriktet for den største landbaserede branche i kommunen efter landbruget, skovbruget. Der er ikke meget romantik igen i skovdriften med fællesskab og flammer, der knitrer fra skovhuggernes bål. Han har nemlig ingen ansatte. Begrebet daglejere har i dag en ny betydning ved at tjenester bliver udført af specialister. Hver især kan have folk under sig, som når der skal fældes juletræer og klippes pyntegrønt. Søren administrerer 850 ha skov, som strækker sig fra Kattegat via Brøndstrup-Rimsø til Hovlinen. I alt køres der råvarer ud fra skovene svarende til 400 fulde lastbiler om året. 150 familier får dækket deres varmebehov fra skoven. Årsomsætningen er på ca. 4 mill. kr.
Bjarne Kristensen skitserede strategier op for erhvervsrådet, lånemuligheder og vilkårene for selvstændige virksomheder her på egnen. Ligeledes illustrerede han situationen for virksomheder, som befandt sig i den såkaldte "sølvbryllupsalder". Udtalelser som: "Findes der nogle, der er så tossede, at de tør overtage min virksomhed?" var ikke enestående udsagn, han mødte i egenskab af konsulent for Djurslands Erhvervsråd. Behovet for markedsføring er forskelligt brancherne imellem. F. eks. behøver håndværkerne ingen reklame. Detailhandlerne derimod har et stort reklamebudget. Som lærer ser han nødvendigheden i at dyrke iværksætterkulturen i skolen. Eleverne skal informeres om, at det er en naturlighed at starte som selvstændig efter endt uddannelse. I vores kommune er der mange, som kan give sine erfaringer i andre sammenhænge. Et venskabssamarbejde med den litauiske by Vilkaviskis har bl.a. ført til, at vi modtager lærlinge, og at vi kan sælge "knowhow" derovre, sagde Bjarne Kristensen blandt andet.
Tandlæge Palle Skjødt kom til Nørredjurs for 16½ år siden. I stedet for at fortælle om sin virksomhed, anskueliggjorde han kort og godt om mangelen på udvikling i kommunen. I flg. Palle lever erhvervslivet og befolkningen af hinanden, med en lille eller ingen eksport. Det drejer sig også om at skabe jobs til den ufaglærte arbejdskraft, men han tror ikke på fastholdelse uden arbejdspladser. Nogen skal jo betale til kommunen. Han hilste den kommende erhvervspark i Bønnerup velkommen.
Bagefter var der plads til indlæg fra salen. Og jeg tør love for, at der kom markante holdninger frem. Erfaringer og råd på godt og ondt. Forslag, som kunne udvikle forskellige områder i kommunen. På erhvervsområdet var der én, som påpegede mangelen på en kontaktprocedure for tilflyttede firmaer. Det bliver lettere at skabe et tilhørsforhold med en velkomsthilsen om hvad for en service, det offentlige og erhvervsforeningen kan tilbyde den selvstændige. En opkrævning på skatter og afgifter er jo noget, man skal betale, men det alene giver den velkomst en flov smag.
Fra anden side (Erik Olesen) kom der forslag om, at Djursland kan sammenlignes med et reservat, hvor alle konkurrerer med hinanden om at udvikle det samme som andre regioner. Sats hellere på nogle tiltag, som andre ikke har. Man skal bakke op om ildsjæle og personligheder. Hvad med f.eks en saltvandssvømmehal? (Idéen har været der før, og nu er der andre, der har snuppet den).
Erhvervsparken i Bønnerup fik også et ord med på vejen. "Hvem skal bo her og drive den?", blev der spurgt. I den sammenhæng blev der påpeget, at det er vigtigt at starte et sted. Som eksempel nævnte Benny Hammer (K) Pandrup industrikvarter i Nordjylland. Det ligger ude på landet og er resultat af lokale ildsjæles indsats. Vedr. IT: "Bøvlmiljøet, dem skal vi da samarbejde med!", sagde han. En økologisk landmand fortalte, at små kommuner normalt kloakerer først. Hvad med, at vi sagde: "Bredbånd først"?
Ordstyrer Knud Andersen kunne heller ikke holde sig tilbage. Han mener, man skal satse på dynamiske folk for at få udviklingen i gang. Efter hans mening er Bøvlmiljøet nedprioriteret fra politisk side. Man kan ikke satse på erhvervsudvikling uden at have fat i IT-udviklingen. Her spiller Bøvlmiljøets initiativer en stor rolle. Vi får ingen erhverv uden optimal IT-teknologi, sagde han. Han mente også, at betragtningen af vores region som afviklingsområde nærmer sig diskrimination. Bjarne Kristensens erfaring var, at firmaerne ikke havde brug for en udviklet IT-teknologi, "Hvem skal bruge den?".
Skovfoged Søren Stilling fik også mange spørgsmål omkring bevægelsesfrihed i skoven. "Må vi ride i din skov?" "Har du indtægt på jagten?", osv. Den private ejendomsret er jo en tradition, kom det til udtryk fra nogle af de landmænd, som var mødt op. For Søren Stillings vedkommende er dette ikke noget problem.
"Kom bare op på Marshøjvej i Gjerrild og få et indbetalingskort. Værre er det ikke. Jeg betaler også for at komme ud at fiske." Det samme kom der fra Lars Kaiser: "Betal 400 kr., og du får lov at ride".
Knud Andersen kom flere gange på banen og efterlyste nytænkning. Et eksempel på nytænkning er det nye dieselanlæg nede ved vindmøllerne i Bønnerup. Et anlæg, som kan graduere den strøm, møllerne producerer. Man kunne forestille sig et lokalt kraftvarmeværk. Kommunen burde bakke op om nye eksperimenter og nytænkning. "Brug fantasi, mod og profil!", var hans opfordring.
I alt kom der 35 indlæg til denne aften. Alle kunne desværre ikke nævnes.
Et kendetegn fra disse diskussionsaftener var, at man vægter trivselsværdierne højt, såsom fri færdsel og ridning i skovene og naturen i øvrigt. Måske er det disse bløde værdier, som er vores styrke her ude på landet. Kombineret med IT-teknologien (også ude i sommerhusene) kan det være, at det er bevæggrunde nok til at opsøge og bo og arbejde i vores kommune.
Desværre kunne Netnyt og Bønnerupkontakten ikke dække tema-aftenen omkring fiskeriet, men det ville glæde os, dersom nogle kan komme med et referat fra denne aften.
