Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 13-03-02
Lokalt indslag i radioprogram

Sidste sommer havde det fremragende program Indblik på radioens P1 en hel times udsendelse fra Nørre Djurs. En del af programmet var optaget i Bøvl-værkstedet, hvor bl.a. NetNyt`s medarbejdere fik lov at komme med forskellige udsagn om fremtidsudsigterne i det økonomisk trængte Nørre Djurs. I den forbindelse fattede de 2 radiomedarbejdere stærk sympati for Bjarke Nielsens arbejde med at stille krav om fornuftige bredbåndsforbindelser til Djursland. Nu godt et halvt år senere har de sat sig for at undersøge, hvad der er sket med dette initiativ siden, og det førte til, at Bjarke Nielsen i fredags blev interviewet til denne udsendelse.
På stien:
http://www.dr.dk/p1/indblik
kan man under fredag d. 8/3 genhøre programmet Indblik fra den dag. Programmets tema var Bredbånd. Der var interview om et by-initiativ for alle boligforeninger på Islands Brygge på Amager, og der var interview med Bjarke Nielsen - i egenskab af formand for DjurslandS.net - om vilkårene for etablering af bredbånd i landdistrikterene. Endvidere interviewede man direktøren for IT-branceforeningen om de gældende vilkår. Hør ihvertfald visionen for Djursland. Den er fyldestgørende, men varer kun 5 minutter.
Man skal bruge Real Player for at høre udsendelsen. Har man den ikke, er der link på siden til en gratis version.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002