Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 13-03-02
Nyt fra ældrerådet!

Stille og roligt får vi flere og flere "kunder i butikken" her på Nørre Djurs NetNyt. Nu er også Ældrerådet begyndt at bruge os, og det er vi meget glade for - det håber vi, de fortsætter med, for vi tror på, at Internettet i fremtiden kan blive et "hit" også hos de ældre. Formanden Harry Lykke Nielsen har sendt os følgende:

"Det nye ældreråd i Nørre Djurs kommune er nu etableret og har følgende sammensætning:

Grethe Jensen, Åbrovej 52, 8586 Ørum Djurs tlf. 86381275
Leif Andersen, Strandparken 20, Fjellerup, 8585 Glesborg tlf. 86317050
Svend Kristensen, Toresvej 5, Rimsø 8500 Grenå tlf. 86387271
Gudrun Lundemose, Bjørnøvej 15, Bønnerup Strand 8585 Glesborg tlf. 86386040 (næstformand)
Harry Lykke Nielsen, Toften 13, Voldby 8500 Grenå tlf. 86332291 (formand)
Klara Steen, Laenvej 5, 8585 Glesborg tlf. 86387024
Fra socialudvalget er valgt
Knud Erik Olesen, Strandagervej 6, Karlby 8500 Grenå tlf. 86332367

Ældrerådets hovedopgave er at sikre, at brugerne har indflydelse på vilkårene for ældrebefolkningen i Nørre Djurs kommune. Ældrerådet er et kontaktorgan mellem borgerne og kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs kommune og er rådgivende i udformningen af kommunalbestyrelsens ældrepolitik, og ældrerådet skal høres i alle forslag, som berører ældrebefolkningen.
Ældrerådet er desuden repræsenteret i "Klagerådet for hjemmehjælpsområdet" og "Frivillighedsrådet", der støtter samarbejdet mellem det frivillige sociale arbejde og det offentlige.
Har du spørgsmål - problemer - gode idéer til ældrepolitikken i Nørre Djurs Kommune, er du velkommen til at kontakte et af medlemmerne i ældrerådet. Ældrerådet vil så behandle henvendelsen og kommentere den og videresende den i systemet."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af

Harry Lykke Nielsen, fmd.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002