Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 12-03-02
Berømt tegner kommer til Gjerrild

Arrangementerne i Kultur Raketten nærmest snubler over hinanden i denne tid - i søndags var der Kunst og Musik i Kirken i Stenvad, og i morgen får Gjerrild-Bønnerup Friskole besøg af den højt priste danske tegneserietegner Peter Madsen. Vi kan fortælle, at det er ham, som har tegnet serien Valhalla om de nordiske guder, men i morgendagens foredrag tager han udgangspunkt i en anden af sine store successer, den moderniserede bibelshistorie Menneskesønnen. Anne Birthe Olsen fra Friskolen skriver følgende:

menn-134-st.jpg (19708 bytes)

"Kulturraketten kommer til Gjerrild.
På onsdag får vi besøg af en berømt tegner. -
Det er Peter Madsen, som vil fortælle og vise lysbilleder ud fra bogen "Menneskesønnen".
En tegneserie bygget over Det nye Testamente.
Peter Madsen har gjort sig mange overvejelser, inden han gik i gang - og han har også været nede og se mange af de bibelske steder i Israel.
Mange kender måske tegneserierne om Valhalla, som han også er "far" til.
Det koster 50 kr. at komme ind, og der er mulighed for at købe kaffe og kage.
Vi håber, mange vil bakke arrangementet op.
Arrangementet starter kl. 19 i indskolingslokalerne på Gjerrild-Bønnerup Friskole
Alle er velkomne -
Mød op til et godt arrangement"
Skrevet af Anne Birthe Olsen i Gjerrild-Bønnerup Friskoles Ugebrev

Blot ved at klikke på følgende link kan du læse en masse om Peter Madsen og se nogle af hans tegninger:
http://www.silkeborg-bibliotek.dk/forfatternet/petermadsen/

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002