Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 04-03-02
Demonstration af trådløst netværk

Beslutningstagere og andre interesserede er på torsdag inviterede til at se Rougsø Kommunes velfungerende, trådløse computer-netværk på rådhuset i Allingåbro kl. 17-18.45. Så kan man gå direkte til debatmøde om flygtninge- og ulandsspørgsmål, der finder sted i Glesborg Forsamlingshus kl. 19.

Bjarke Nielsen skriver følgende til alle bredbåndsinteresserede:

" Jeg har fået en aftale istand med IT-chefen i Rougsø kommune - John Jensen -, og med ham som har "bygget" Rougsø´s trådløse kommune-net - Jørgen Kløppel -, om at vores lokale bredbåndsgruppe sammen med DjurslandS.net´s bestyrelse og andre interesserede får demonstreret Rougsø kommunes trådløse kommune-net, nu på torsdag d. 7/3-02 kl. 17.00 til 18.45 på Rådhuset i Allingåbro.

Hvis I overhovedet kan komme, så gør det !!! - Det bliver meget-meget interessant, og vi får brug for at tage fælles afsæt i demonstrationen i vores kommende arbejde med at etablere vores egnsnet her i Nørre Djurs. Mød blot op!"

Og han tilføjer:

John Jensen, som er IT-chef på Rougsø kommune, fremviser sammen med Jørgen Kløppel, Rougsøs trådløse kommunale net, nu på torsdag d. 7/3-02 kl. 17.00 til 18.30, for DjurslandS.net´s bestyrelse og tilknyttede interesserede, - såsom den nyetablerede bredbåndsgruppe i Nørre Djurs.
Alle der overhovedet kan, opfordres hermed kraftigt til at komme til demonstrationen.
Jeg har som fortalt tidligere fået Rougsøs net demonstreret af John og må sige at det var en stor oplevelse ! - Uden at have set det trådløse net i praksis har man kun begreber at have det i, og det er helt klart noget andet at have sanset en demonstration og haft lejlighed til at blive informeret om den praktiske brug og få mulighed for at få svar på spørgsmål. Så kom om du overhovedet kan, for det ser ud til at det er den vej vi skal . . .

Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Bjarke Nielsen

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002