Formandens beretning 2001: |
" Jeg vil på Bønnerup Fiskeriforenings vegne
gerne byde alle her velkomne til ordinær generalforsamling.
Vi har i året, der er gået, oplevet det for dansk fiskeri usædvanlige, at der er kommet
fire fartøjer mere til i årets løb, og det er med en 20 t. trawler, to 20t. snurrer og
en glasfiber garnbåd (nybygning), fartøjer der for en stor dels vedkommende vel satser
på at fiske fra hjemhavnen. Dette må vel siges at være meget positivt, hvis man tager
de lokale briller på, i andre havne ses en omstrukturering til stadig større fartøjer,
der er i hjemhavnen færre og færre dage om året. Jeg ser en meget stor fare i dette,
på et tidspunkt er baglandet smuldret væk, håndværkere, fiskeopkøbere og lignende er
forsvundet, og havnen vil uddø på sigt.
År 2oo1 blev ikke det økonomisk bedste år for fiskeriforeningens medlemmer. Hvis vi
går ind og ser på promille-indbetalingerne, skulle omsætningen være stagneret omkring
de 28 mill. kr. - det må vel siges at være en tilbagegang. Dette skyldes måske flere
omstændigheder, som jeg vil komme ind på senere.
Fiskeriets forløb i 2001 var nok lidt atypisk fra de senere års forløb. Snurrerne var
dem, der fulgte det sædvanlige mønster mest, med nogle i Østersøen, andre i Kattegat i
første kvartal, andet og tredje kvartal Kattegat og Skagerrak, den største afvigelse kom
i sidste kvartal, ikke fordi der ikke var rødspætter at fange i Kattegat, men kvoten var
stort set opbrugt, og derfor var man, populært sagt, nødt til at gå over åen efter
vand, fiskeriet foregik derfor i Omr.22 og Østersøen.
Trawlerne startede som de foregående år i Kattegat, men senere var det nok, som om det
ikke var til at få hummerfiskeriet i Nordjylland til at hænge sammen, og derfor var der
vel en del uro, og der blev flyttet en del frem og tilbage, for at slutte i Kattegat i
sidste halvår, hvor enkelte en kort periode var ude og fiske rødspætter. Vi havde dog
den glæde, at vi i 2001 fik lov til at fiske brisling fra den første august, med det til
følge at dette fiskeri kunne foregå i fred og ro, da det, som vi før har hævdet, var
rene brislinger i denne periode, startede på over 99% en måned senere var der vel 80%
brislinger, der faldt enkelte træk med omkring 50%. Men igen et fiskeri, der kunne
aflaste hummerfiskeriet en kort periode.
Garnbådene startede for en stor dels vedkommende atypisk med en start i Østersøen, og
derefter Kattegat og Nordsøen, senere Kattegat for at slutte ved kajen, på grund af små
rationer og senere helt stop i rødspættefiskeriet. Det var med garnfiskeriet, som jeg
har sagt de foregående år,
man skulle være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og med de rigtige garn, og jeg
har meget svært ved at se, at ret mange kan undvære nogle få af de bedste uger.
Hvis vi kort ser på landingstallene i kr. for Bønnerup havn, er der en fremgang på 2,5
mill. Men igen med store forskydninger de enkelte arter imellem. Brisling frem med knap
1mill. Hvilket skal ses i lyset af, at der stort set intet var i år 2000, hummer 1 mill.
Frem, kulso knap 1mill. Frem, sidst men ikke mindst rødspætter frem med 3,5mill. Til
5,6mill. Og dermed igen den mest betydende art for Bønnerup. Tilbagegang var der for
tunge og torsk med henholdsvis 1 og 2 mill. kr. Dette siger igen noget om, hvorfor vi ikke
er tilhængere af IOK, selv om jeg nok vendte dette emne endnu en gang, da det gik op for
mig, at vi havde solgt 20% af 2002-kvoten til meget små priser i januar, det var
overordnet set ikke ret smart gjort.
År 2001 blev igen et af de år, hvor dansk konsumfiskeri skulle komme til at mærke, at
erhvervet er blevet politiseret. Næppe var året startet, før man fra politisk hold
meldte ud, at nu havde man fundet de vises sten, en torskegenopretningsplan for Nordsøen,
der i sin enkelhed gik ud på med lukkede områder at frede torsken i gydeperioden. Nu er
det bare sådan, at politikerne åbenbart heller ikke ved, hvornår torsken gyder, for
fredningen faldt stort set efter gydningen. Men et er helt sikkert: der var intet besvær
med at finde de områder, hvor de danske fiskere fiskede i perioden, jeg mener, det var
meget useriøst, det der blev lavet, og det fik selvfølgelig indvirkning på resten af
fiskeriet også i de indre farvande, sådan er det nu engang, fiskeritrykket flyttes, når
der laves strenge begrænsninger. Derfor oplevede vi i år 2001, at rødspættekvoterne
stort set var fisket op i november måned. Men allerede i juli og august blev vore store
og små fartøjer reguleret ud af Nordsøen med så små rationer, at ingen kunne leve af
det, og det er netop i denne periode, vi har tradition for at være der. Det var ikke
stort bedre med reguleringen af torskefiskeriet i Nordsøen, her var der også meget små
rationer i foråret og hen over sommeren.
For Kattegats vedkommende var vi allerede i oktober nede på små rationer, hvis vi ikke
skulle have totalstop inden udgangen af måneden. Stoppet kom så den 15. december, igen
en, synes jeg, tåbelig disposition, med et træk på 5 t. om ugen og kvote tilbage. Det
skulle senere vise sig, vi kom ud af året med 10 t. tilbage, det er i sådanne
situationer, der blev rystet på hovedet af Direktoratet, men også af Danmarks
Fiskeriforening. "Går de nok ind for sagen? Havde det ikke været anderledes, hvis
det havde været et stop for torskefiskeriet i Nordsøen eller sild et eller andet
sted?", bliver der spurgt på kajen.
For indeværende år ser det meget sort ud for fiskeriet i Kattegat. Vi har en fornemmelse
af, at vi blev solgt for at få fred i Nordsøen. Det er også meget nemmere at blive
enige med resten af EU, når man går ind og reducerer netop de tre arter i det farvand,
hvor Danmark sidder på broderparten af TACen. ECES og EU skulle vise handlekraft, og
derfor reducerede man nogle TACer i Kattegat kraftigt, rødspætter med 32%, torsk med 52%
og tunge med 28%, og her skal man lige gøre sig klart, at for at få det samme som i 2001
gælder følgende %satser i opgående retning: rødspætter 50%, torsk 108% og tunge 39%.
Det skal her også lige nævnes, at inden disse tiltag blev sat i værk, var TACen for
torsk i Østersøen også reduceret kraftigt, igen et fiskeri vi har tradition for at
deltage i. Det er for mig ufatteligt, at formanden for Danmarks Fiskeriforening kan juble
over et sådant resultat og mene, det kan vi godt leve med. Men vi må vel snarest have
hyren til ham reduceret med 1/3 - når vi kan leve med det, kan han vel også.
Forklaringerne på, hvorfor kvoterne skal reduceres, er mange, for rødspætter i 2001 var
det, fordi vi ikke havde fisket kvoten i flere år. For 2002 kunne man ikke bruge den,
idet kvoten kunne have været fisket op den første november, derfor opfandt biologerne en
ny én. Nu var det, fordi der indgik for mange torsk i rødspættefiskeriet, igen en
tåbelig påstand. Personligt fiskede jeg efter rødspætter i to måneder uden at fange
en eneste torsk, derefter små rationer på rødspætter, og man falder naturligt over
noget andet, og nu udgjorde torsken mellem 75 og 95% af fangsten, og dette mener jeg,
mange kan nikke genkendende til. Men et blandingsfiskeri vil altid forekomme, der må kun
gå den og den art i redskabet.
For år 2002 ser det derimod ikke ud til, vi skal have et jævnt fiskeri efter
rødspætter, ikke fordi der ikke er mange rødspætter, der er rødspætter stort set
overalt. Jeg forudser derfor meget store problemer i især dette fiskeri i indeværende
år, med ca. 20% af kvoten opfisket på de første 14 dage i januar. Men også i andre
fiskerier, blandt andet tungefiskeriet, det vil blive vanskeligt at drive uden større
bifangst af rødspætter, de fysiske rammer vil derfor gøre det meget vanskeligt at fiske
tunger. Der var biolog-assistenter med ude fra Bønnerup i efterårsperioden, men det
bliver åbenbart ikke hørt længere oppe i systemet. Vi har derfor anket dette til DFU og
rent ud sagt, at hvis de ikke gik meget aktivt ind i arbejdet med at skaffe flere
rødspætter til år 2002, skulle de ikke regne med, at Bønnerup Fiskeriforening kunne
anbefale sine medlemmer at tage assistenter med på havet. Det er snart tyve år siden,
der har været så mange rødspætter lokalt, og en helt anden end dem, vi har set siden
sidst der var mange. Og det er nok her, biologerne med deres uddannelse svigter, det er,
som om for dem er en rødspætte en flad fisk med røde prikker og dermed færdig.
Jeg vil gerne vove den påstand, at der findes tre forskellige stammer af rødspætter i
den mellemste og sydlige del af Kattegat. Der er for mig ingen tvivl om, at
rødspætterne, vi så lidt til forrige år, og som optrådte i rimelige mængder i
efteråret, og som er godt på vej ind på grunden igen i skrivende stund, har flere gener
til fælles med rødspætterne i Bælthavet end dem i Skagerrak, som Kattegat deler TAC
med.
Men igen en eller anden politisk og/eller biologisk genistreg. Hvem siger, der ikke
foregår en vis vandring farvandene imellem. Det ville vel være mere mærkeligt, hvis det
ikke gjorde. Ud- og indvandring kan måske også være med til at forklare, hvorfor der er
så mange torsk i Kattegat. Men mange i den vestlige Østersø, hvor der i dag er et
fiskeritryk, som ifølge biologerne ikke kan lade sig gøre. Men hvis man tænker lidt
tilbage, var der meget få torsk i "netop" dette område for år tilbage, men
stort set samtidig skete der en forskydning i bestandene. Jeg kan da godt se, det er meget
nemmere at sige, det er overfiskeri. Jeg mener, at DFU i deres egen rapport her i flere
tilfælde gør rede for, at det ikke så meget er gydebiomassen, men hvad der går til
held, som bestemmer kommende bestande. Spildet er enormt i denne sammenhæng.
Bønnerup Fiskeriforening har i det forgangne år været med til at starte en
kredsforening, det voldte desværre en hel del besvær og kostede bestyrelsen og andre en
masse tid til møder. Der var to foreninger, Grenå og Ø. Hurup, der ikke ville være
med. Som vi læste Danmarks Fiskeriforenings vedtægter §3, skal alle deltage. Dette
meddelte jeg formanden i et brev d. 21/9. Bent Rulle og mig fik en snak om det på
fiskerimessen og var enige om, at det var en uheldig drejning, tingene havde taget. Bent
mente, han kunne forlige parterne, og dette skulle selvfølgelig prøves snarest. Det
skete d. 10/11, da Niels Wichmann indkalder til møde mellem Grenå og Bønnerup. Inden
mødet gør jeg Niels opmærksom på, at det ikke er de helt rette deltagere. Men vi
møder op og går fra mødet med en følelse af, at fronterne er trukket endnu skarpere
op. Da jeg havde følt, der ikke skete noget, satte jeg det på dagsordenen til mødet i
hovedbestyrelsen den 15/11, hvor jeg stort set fik fuld opbakning. Danmarks
Fiskeriforenings love skal overholdes, talen var meget klar fra hovedbestyrelsen efter min
mening. Danmarks Fiskeriforening fik tre uger til at bringe forholdene på plads. Men vi
skulle hen sidst i januar, inden der igen sker noget. Da fik vi vel nærmest at vide, at
vi kunne rette os efter mindretallet i kredsen, hvis vi ville have fred. Det blev således
trukket i langdrag og forhalet i flere måneder, hvilket der efter min mening ikke var
nogen grund til. Jeg gjorde som før nævnt allerede sidst i september måned klart for
formanden i Danmarks Fiskeriforening, at fronterne var trukket op. Vi kunne ikke komme
videre selv, men måtte have hjælp, hvis det skulle gå til held. Dette mener jeg er for
dårligt. Når man tilbyder at mægle, må der også ske noget. Og jeg siger: ellers tak,
hvis det er normalt for foreningen, så er det ikke så sært, det går med dansk fiskeri,
som det går.
På hovedbestyrelsens møde den 31/1.-02 var signalerne ikke de samme fra en stor del af
bestyrelsen, nu var det lige pludselig generalforsamlingen, der skulle tage ansvaret. Jeg
mener, Danmarks Fiskeriforening har et meget stort problem, hvis man skal have en juridisk
eksamen for at læse vedtægterne. Jeg vil derfor på det kommende møde have forklaret,
hvad der står på dansk i en del af paragrafferne.
Jeg er fra formanden i Grenå Fiskeriforening blevet skudt i skoene, at jeg kun skulle
varetage Bønnerup Fiskeriforenings interesser i hovedbestyrelsen. Dette mener jeg helt
klart at kunne tilbagevise. At jeg gik imod auktionspligt, mener jeg stadig, var for at
bevare de små pladser i de indre farvande, men hvis det er at pleje egne særinteresser
så for min skyld gerne. Men så vil jeg også gerne have at vide, hvad der er at gå ind
for auktionspligt, når foreningen er ejer af auktionen og, formanden er
auktionsmester?????????
Tilbage til det med at varetage Bønnerup-fiskernes interesser. Jeg vil gerne vove den
påstand, at i over 95% af de fiskeri- relaterede sager er interesserne de samme, så hvad
brokker man sig over, jeg forstår det ikke helt. Men at jeg skulle have en stor
indflydelse, det er skudt langt over målet. Bestyrelsen består stadig af 14 plus
formanden, selvom Grenå havde set den skåret ned til 5-6 mand, der helst skulle være
ulønnede. Jeg ved bare ikke lige, hvor man finder dem, jeg er ikke en af dem.
Det er vel ikke en rigtig generalforsamling, uden isværket får et lille vers med på
vejen. Det har stort set været de sædvanlige problemer med, at ikke alle kunne få is
på en gang. Det førte i efteråret til, at vi var nødt til at henstille meget kraftigt
til, at der ikke blev taget is bl.a. fredag morgen, når man først havde fyldt pakhusene
med fisk og derefter tømte islageret. Det var ikke særlig smart, det var tomt når
fiskehandlerne mødte om morgenen, og vi måtte i flere tilfælde ud og købe is. Vi havde
vel håbet, at vi i samarbejde med havnen kunne fremlægge en plan med et nyt isværk, men
vi kan ikke få at vide af de offentlige myndigheder, hvilken status vi har. Offentlig
eller ikke offentlig. Og det har igen noget at gøre med tilskud, 50% eller 20%, så det
er ikke helt det samme. Vi har nok på fornemmelsen, at øvelsen går ud på at kanalisere
pengene over til de gamle statshavne, men vi har ingen egentlige beviser endnu.
Bestyrelsen har i årets løb også undersøgt mulighederne for at komme med i et
eksisterende kassesamarbejde mellem Gilleleje, Grenå og Hanstholm. Vi står i dag med et
tilbud, som vi gerne vil have opbakning til at arbejde videre med og har derfor stillet
forslag herom. Der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål under forslaget.
Der har således været masser af arbejde og ting, der skulle tages stilling til i det
forgangne år, men som jeg før har sagt, har jeg en bestyrelse, der ikke er bange for at
tage et nap med. Vi har heldigvis, vil jeg tillade mig at sige, ikke altid været enige,
når vi er kommet til et bestyrelsesmøde, men enige har vi altid været, inden vi er
skiltes. Og der har desværre været en del ting, vi har måttet være helt enige om i det
forgangne år, men det gør bestyrelsen stærk, mener jeg.
Havnefest: Det ser desværre ud til, at havnefesten 2002 kan blive den sidste. Hotter
sagde fra sidste år, og det må vel være en ret efter i mange år at have trukket det
helt store seje træk. De, der havde lovet at tage over, ser ud til at falde fra. Hotter
tager derfor en sidste tørn. Men der mangler folk til at tage over, hvis der skal være
havnefest i 2003.
Til slut en stor tak til bestyrelsen samt Mette, Klaus og Ulrik for et godt og hyggeligt
samarbejde i året, der er gået."
Sagt af formand Per Skjødt Hansen på Bønnerup Fiskeriforenings generalforsamling
lørdag d. 23. februar
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002