Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 25-02-02
Referat fra teknisk udvalgsmøde

Image1.gif (4559 bytes)Nørre Djurs
Kommune
Udvalget for Teknik og Miljø

Dato: 21. februar 2002
Lokale: 3
Tidspunkt: 16.00 - 17.00
Fraværende: Ingen.

Indholdsfortegnelse
Udvalget for Teknik og Miljø den 21. februar 2002

 

Sag nr. Side

1. Efterretningssager

2. Lokalplan nr. 70, Seniorboliger ved Bønnerup Strand

3. Godkendelse af udvidelse af dyrehold

4. Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007

1. Efterretningssager

J.nr.: Init.: jac 0

tm-007.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Meddelelser fra formanden.

Bekendtgørelser og cirkulærer.

Naturklagenævnet fremsender følgende:

05.01.02S03 Afgørelse i sag om forlægning af Hemmedvej (VVM).
723 LM Afgørelse i sag om udvidelse af en svineproduktion (VVM).

06.02.01.16P24
Miljøministeriet fremsender afgørelse vedrørende klage over endeligt regulativ for Ørum Å opstrøms Stenvad, kommunevandløb nr. 16 i Nørre Djurs Kommune.

e. Reno Djurs I/S fremsender følgende:

07.00I00 Oversigt over Reno Djurs I/S´ bestyrelse samt bestyrelsesmedlemmernes stedfortrædere.
07.00.00I00 Udskrift fra bestyrelsesmøde den 24. januar 2002.

09.02.08.01K08
Spildevand fra Gjerrild Varmeværk.

09.08.03K08
Opfyldelse af påbud i henhold til jordforureningslovens § 48.

13.02.00I00
Miljøstyrelsen fremsender skrivelse vedrørende støtte til forureningstruede vandindvindinger (Vandfonden).

13.02.02.51K08
Miljøcenter Østjylland I/S fremsender skrivelse vedrørende kontrol med drikkevandsforsyning i Nørre Djurs Kommune.

81.38.02A15
Referat af møde den 17. januar 2002 i MED-udvalget, driftsafdelingen.

737 LM
Århus Amt fremsender afgørelse vedrørende VVM-pligt for udvidelse af husdyrbruget.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. februar 2002

Fraværende: Ingen.

a-k: Til efterretning.

2. Lokalplan nr. 70, Seniorboliger ved Bønnerup Strand

J.nr.: 01.02.05-70P16 Init.: jac 0

tm-008.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Lokalplanen har været fremlagt som forslag i offentlig høringsperiode fra den 19. november 2001 til den 14. januar 2002.

I høringsperioden indkom:

Skrivelse fra Århus Amt om, at man ikke har indvendinger imod vedtagelse af lokalplanen.

Skrivelse samt indsigelse fra lodsejer i området angående Færingevejs fremtidige status og vedligeholdelse. (Lokalplanområdet grænser op til Færingevej).

Indsigelse fra ejer af del af lokalplanområdet vedrørende bestemmelser om fremtidig anvendelse.

Der er efterfølgende blevet rettet henvendelse til Teknisk Forvaltning fra rådgivende ingeniørfirma om mulighed for afledning af regnvand til offentlig vandløb umiddelbart syd for lokalplanområdet.

Forvaltningens anbefaling

Indsigelsen fra lodsejer i området med opfordring til at opklassificere Færingevej til offentlig vej bør efter forvaltningens opfattelse ikke aflede bestemmelser i lokalplanen om vejforholdene. Spørgsmålet om Færingevejs fremtidige status og vedligeholdelse anbefales behandlet i Udvalget for Teknik og Miljø i forlængelse af det planlagte byggeri´s afslutning.

Indsigelsen fra ejeren af den østlige parcel i lokalplanområdet vedrører ændring af det foreslåede formål fra bebyggelse med et parcelhus til tæt-lav byggeri. Forvaltningen finder ændringen mindre betydende i forhold til det samlede lokalplanforslag og mener i øvrigt, at tæt-lav byggeri i sammenhæng med det planlagte byggeri af seniorboliger og eventuelt servicecenter i planlægningsmæssig henseende er mere hensigtsmæssig end et parcelhus. Indsigelsen anbefales imødekommet.

Bestemmelserne om afledning af regn-/overfladevand anbefales suppleret med et muligt alternativ til det offentlige kloaksystem, som for omhandlende lokalplanområde er det kommunale vandløb Bønnerup Strand Bæk.

Bilag: Notat af 12. februar 2002 med specifikation af foreslåede ændringer i lokalplanteksten m.v.

Indkomne breve, indsigelser m.v. samt koncept til revideret lokalplan nr. 70 til endelig vedtagelse beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at lokalplanen vedtages endeligt med de foreslåede ændringer og tilføjelser i lokalplanteksten.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. februar 2002

Fraværende: Ingen.

Indstillingen anbefales.

3. Godkendelse af udvidelse af dyrehold

J.nr.: 09.17.20P19 Init.: kes 0

tm-009.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Godkendelse i henhold til § 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 877 af 10. december 1998 med senere ændringer, til udvidelse af husdyrholdet på ejendommen matr.nr. 11a m.fl. Rimsø by, Rimsø, beliggende Rimsø Kærvej 16, Rimsø.

Sagen har været forelagt Udvalget for Teknik og Miljø den 25. oktober 2001, hvor det besluttedes, at en løbende ulovlig udvidelse af dyreholdet lovliggøres. Lovliggørelsen er indarbejdet i godkendelsen.

Husdyrholdet udvides fra 170 årssøer med salg af producerede smågrise til 200 årssøer med salg af smågrise, svarende til en udvidelse fra ca. 68,8 til 81 dyreenheder. Udvidelsen sker dels på friland, dels i en del af ny bygning, indrettet til løbeafdeling på dybstrøelse.

Udvidelsen af smågriseproduktionen er der plads til i den eksisterende smågrisestald, hvor der fremover vil være op til 400 smågrise (7,5 - 30 kg) ad gangen mod før 350. Denne stald er beliggende nærmere nabo end 50 m.

Der er beliggende 29 beboelser inden for 300 m fra den nærmeste stald, 14 inden for 200 m, 5 inden for 100 m og 1 nærmere end 50 m.

Århus Amt har vurderet, at udvidelsen kan gennemføres uden udarbejdelse af regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Århus Amt har endvidere meddelt landzonetilladelse til, at der må være opstillet 64 farehytter og 3 drægtighedshytter på friland. Klagefristen for denne afgørelse udløber den 12. marts 2002.

Udvidelse af dyrehold nærmere end 300 m fra samlet bebyggelse og nærmere nabobeboelse end 50 m kræver godkendelse i henhold til § 4 i bekendtgørelse om erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 877 af 10. december 1998 med senere ændringer. En godkendelse skal være ledsaget af sådanne vilkår, at risikoen for forurening eller gener for omgivelserne begrænses.

Godkendelse kan ankes til Skov- og Naturstyrelsen og er således omfattet af Miljøbeskyttelseslovens regler om 4 ugers ankefrist.

Forslag til godkendelse med tilhørende vilkår samt ansøgningsmaterialet beror i sagen.

Teknisk chef indstiller, at der meddeles godkendelse til udvidelse af svineholdet på vilkår som foreslået i konceptet.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. februar 2002

Fraværende: Ingen.

Indstillingen tiltrædes.

4. Tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007

J.nr.: 13.02.00P16 Init.: kes 0

tm-010.doc

ÅBEN SAG

Sagsfremstilling:

Der er udarbejdet et tillæg nr. 1 til Nørre Djurs Kommunes Vandforsyningsplan 1996-2007, der vedrører ændringer for den fremtidige vandforsyningsstruktur i Nørre Djurs Kommune.

Tillægget fastsætter rammerne for fremtidig vandforsyning for Skindbjerg, herunder såvel nuværende som fremtidige forbrugere indenfor Skindbjerg Vandværks forsyningsområde samt for et mindre område i det åbne land ved Krogvad.

Heraf følger, at forsyningsområdet for nabovandværkerne Rimsø-Emmelev og Skærvad Vandværk/Constantia Vandværk justeres. Der sker ingen ændringer af forsyningsstrukturen for de øvrige almene vandværker i forhold til den gældende Vandforsyningsplan 1996-2007.

Baggrunden for udarbejdelsen af tillægget er, at Skindbjerg Vandværk har ansøgt Grenaa Kommunale Vandforsyning om tilslutning. Dette er sket på baggrund af, at Århus Amt den 19. september 2001 har meddelt Skindbjerg Vandværk afslag på ansøgning om dispensation til at levere drikkevand med et nitritindhold større end den højst tilladelige grænseværdi. Vandværket har forhandlet med både Rimsø-Emmelev Vandværk og Grenaa Kommunale Vandforsyning om tilslutning.

Begge vandværker har forsyningsledninger i nærheden af Skindbjerg, idet Grenaa Kommunale Vandforsyning allerede i dag har forsyningspligten i nogle områder i den sydøstlige del af Nørre Djurs Kommune.

I forbindelse med tillægget justeres forsyningsgrænsen mod nord til Rimsø-Emmelev Vandværk, idet driftsbygninger etableret i Skindbjerg Vandværks opland forsynes fra en ejendom beliggende ved Birkedalvej, der er omfattet af Rimsø-Emmelev Vandværks forsyningsområde.

For at tage højde for, at ejerne af 3 ejendomme ved Krogvad eventuelt ønsker en fremtidig forsyning fra et alment vandværk, er der i tillægget udarbejdet en plan for, at området fremover indgår i Grenaa Kommunale Vandforsynings forsyningsområde. Dette indebærer, at forsyningsområdet for Skærvad Vandværk/Constantia Vandværk justeres mod øst.

Det udarbejdede tillæg inkl. et revideret kortbilag over vandforsyningsstrukturen er bilagt sagen. Generelt henvises til den gældende Vandforsyningsplan 1996-2007 for Nørre Djurs Kommune, der blev endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. juni 1996.

Teknisk chef indstiller, at forslaget til tillæg nr. 1 til Vandforsyningsplan 1996-2007 anbefales godkendt.

Forslaget fremlægges herefter jfr. Vandforsyningslovens bestemmelser i 3 måneders offentlighedsfase, hvor borgere, vandværker m.fl. har mulighed for at kommentere tillægget. Samtidig fremsendes tillægget til Århus Amt og embedslægeinstitutionen. Efter behandling af eventuelle indsigelser skal kommunalbestyrelsen endeligt vedtage tillægget.

Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 21. februar 2002

Fraværende: Ingen.

Indstillingen anbefales.

 

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002