Hos Landsforeningen af Landsbysamfund er man stærkt utilfredse med regeringens besparelser på fritidsundervisningen, og i dag har vi modtaget et nyhedsbrev fra Barbara Diklev om emnet:

" Slut med livslang læring på landet?

Folkeoplysningen er en høj form for decentralisering -med støtte fra staten. Hvis folkeoplysningen gives ringere kår, forsvinder der igen arbejdspladser og muligheder for læring i lokalsamfundet i landets
udkanter. "Er det sandt, at regeringen støtter udviklingen i landets udkanter, eller er det mundsvejr i vintervejr?" spørger Landsforeningen Af
Landsbysamfund.
Ændring i Daghøjskoleloven bliver det brækjern, der vrider låget op på den 1 år gamle folkeoplysningslov. Af lovforslag L79 ser man bl.a., at daghøjskolerne skal ind under Folkeoplysningsloven og overflyttes fra en
blanding af statslig og kommunal finansiering til "rent kommunalt regi".
Samtidig vil man tage fat på den helt nye Folkeoplysningslov og især ændre statens tilskud til de folkeoplysende aktiviteter. Daghøjskolerne lader alle slags mennesker mødes. Daghøjskolerne bygger op,
hvor successamfundet lader ligge, og de sluser mennesker ind i lysten til at uddanne sig til et nyt arbejde eller et nyt syn på livet. Daghøjskolerne er jævnt fordelt over hele landet, hvilket er vigtigt for landet som helhed og derfor for Landsforeningen Af Landsbysamfund. Danmarks udkanter trænger
til Folketingets aktive indsats for udvikling, ikke afvikling.
Ifølge lovforslaget vil det blive frivilligt for kommunerne at støtte daghøjskolerne, frivilligt at finde en måde at yde støtten på. Resultatet vil blive en skævvridning, fordi de store byer kan skaffe mange deltagere og således gøre udgiften til underviseren mere rentabel, end man kan i mindre byer og kommuner. Landsforeningen Af Landsbysamfund har denne kommentar: "Den decentraliseringspolitik, som regeringen her giver udtryk for, er en måde at
flytte udgifterne fra stat til kommunalt budget uden at give økonomisk kompensation. Hvis man på den måde uddelegerer ansvar og fjerner økonomi, vil lovforslaget som det foreligger især belaste små kommuner, som i
forvejen er hårdt spændt for," udtaler Jytte Aa. Møller, foreningens formand.
For aftenskoleundervisningens vedkommende vil deltagerbetalingen formentlig blive fordoblet. Her hedder det, at "maksimum for kommunalbestyrelsens
tilskud foreslås nedsat fra 2/3 af den enkelte forenings udgifter til aflønning m.v. af lærere og ledere til 1/3 af de folkeoplysende voksenundervisningsforeningers samlede udgifter til løn m.v."
Landsforeningen af Landsbysamfund protesterer mod omfanget af denne besparelse. Mulighederne for at dygtiggøre sig på egne præmisser i lokalsamfundet skal ikke begrænses.
Landsforeningen Af Landsbysamfund, som selv har folkeoplysning som en del af formålet for sit virke, mener, at den folkeoplysende voksenundervisning er et vækstlag for befolkningens kreativitet og livsduelighed. Så meget, at hele samfundets funktionsdygtighed i høj grad er afhængig af netop denne undervisnings evne til at tilfredsstille den enkeltes behov for at følge med i skiftende tiders tendenser og krav. Kendetegnet ved den folkeoplysende voksenundervisning er, at den er u-formel. Den er hverken styret af læseplaner eller eksamenskrav, men har blot nogle ydre rammer, inden for hvilke læreren frit skal kunne tilpasse sin undervisning til deltagernes interesser og forudsætninger.
Med indgrebet i Folkeoplysningsloven er Danmark på vej til at spare sig ind i armod. Kulturelt og decentralt armod. På aftenskoler, daghøjskoler og folkeuniversitet stortrives "deltager-kulturen" som et inspirerende
supplement til den "glo-kultur", vi i forrige århundrede udviklede foran hver sit TV-apparat. Uanset om mennesker mødes omkring en hobby, et højlitterært foredrag eller til et kursus i finere madlavning, risikerer de at blive medinddraget i diskussioner, der giver nyt udsyn og gør dem klogere på, hvordan andre mennesker tænker, og hvorfor de handler som de gør. "Det er et fattigt land, som ikke har råd til at støtte undervisning af sine borgere med ønske om og interesse for at lære mere. Er Danmark indenfor et år blevet et fattigt land?" spørger Landsforeningen Af
Landsbysamfund.
Yderligere oplysninger: Jytte Aa. Møller, Formand for Landsforeningen Af Landsbysamfund, 40 10 41 82
Barbara Diklev, redaktør af Landsbynyt, 98 56 93 93"
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af
Barbara Diklev
Nørvad 4, Nysum
9610 Nørager
98 56 93 93
98 56 94 84

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002