Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 20-02-02
Tag på Væksthøjskolen

Er du blandt de mange, der i disse år føler sig draget mod spirituelle emner, er Væksthøjskolen i Ginnerup måske noget for dig. Herom skriver forstander Vita Storborg i denne uges udgave af Grenå Bladet:

"Væksthøjskolen Djursland bygger på et helhedssyn og underviser i altenative livsanskuelser og terapiformer, hvor kærlighed, selvtillid, problemløsningsteknikker og åndelig vækst er gennemgående temaer. Væksthøjskolen Djursland er opstået af forstander Vita Storborgs terapeutiske psykologi, der er læren om de ubevidste ressourcers medstyring af mennesket, og som er en videreudvikling af Jungs teorier på et praktisk plan og Vita Storborgs intuitive og spirituelle indsigt. Da Væksthøjskolen Djursland tror på det enkelte menneskes ansvarlighed over for sit eget liv, er der ingen religiøse eller politiske referencer – kun åbenhed – en åbenhed, der inviterer til alle former for åndelig vækst!
Alt dette foregår i et varmt højskolemiljø, hvor alderen fordeler sig fra 18 år og op i 80`erne med en gennemsnitsalder på ca. 42 år. Skolen udbyder 16-ugers, 4-ugers, 2-ugers og 1-ugers kurser. Alle kurser er sat sammen, så man med fordel kan koble flere kurser sammen til det start- og sluttidspunkt, som er ønskelig for den enkelte. 16-ugers kurserne giver mulighed for at vælge mellem forskellige linier eller en kombination af de forskellige linier.
Næste 16-ugers kursus starter d. 3. februar 2002, og hér hedder linierne:

- "Elsk dig selv" (i efteråret "Intuition og mirakler")
- Terapeutisk forskole
- "Hoppet til jobbet" – et erhvervsrettet kursus med selvudvikling, arbejdsglæde, samarbejdspsykologi og problemløsningsteknikker.

"Væksthøjskolen Djursland har også 2-ugers kurser med emner som f.eks.: Tro på dig selv – Tankens kraft – Tro på dig selv – Kunsten at blive lykkelig – Livsglæde og livsmod. Dette er kurser, som har til hensigt at overvinde frygt, tro på intuition, leve i nuet, elske, opleve at tanken skaber – stort set læren om, hvordan man opløfter sit liv og tør gå igennem livets processer, vække en ny fryd og skabe helhed i tilværelsen og åbne sig for nye dimensioner.
Den fysiske næring på Væksthøjskolen Djursland skal stå mål med den psykiske. Derfor er Væksthøjskolen Djursland den eneste højskole i Danmark med et statskontrolleret 100% økologisk køkken. Der serveres spændende vegetarisk mad. Køkkenet har også mulighed for at lave diætmad som f.eks. allergivenlig, veganer- eller diabeteskost.
Væksthøjskolen Djursland er én af de absolut billigste højskoler i landet, da den mener, at det skal være muligt for alle at få redskaber til at arbejde med sig selv personligt og spirituelt.
Væksthøjskolen Djursland giver dig muligheden for: At omforme dit liv sammen med andre mennesker, der også ønsker at udvikle sig, at få venner for livet, redskaber til at tackle livets udfordringer og til at opleve en atmosfære med kærlighed og sammenhold!
Skulle du ikke unde dig selv denne mulighed?"

Skrevet af forstander Maria Storborg fra Ginnerup i Grenå Bladet d. 19. februar.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002