En folkeskolelærer fra Knebel har skrevet et voldsomt interessant indlæg i Stiftens søndagsudgave, hvor han går til angreb på den omsiggribende metropolisering. Senest er den kommet til udtryk i nedlæggelsen af vores sygehus, i hvilken anledning Århus Amt med en måneds varsel har ændret fundamentalt på vores livsgrundlag på Djursland. Der er således åbnet op for, at vi for fremtiden bare skal være et vedhæng til Århus. Jørgen Ørgaard skriver følgende:

"Hvorfor mon afstanden fra Århus er alt for stor, når man skal til Tirstrup Lufthavn på forretningsrejse, mens afstanden fra Grenå til Århus nedtones til det betydningsløse, når diskussionen drejer sig om sygehusbetjening, liv og død?
Hvorfor er det mon så vigtigt med nærhedsprincip til sygehuse, når de fleste alligevel helst vil indlægges på store hospitaler, hvis det skulle komme så vidt? Hvorfor vil man som patient i øvrigt gerne indlægges på store hospitaler? Er store hospitaler mon altid garanti for den bedste ekspertise og det bedste resultat? En TV-udsendelse dokumenterede for nylig, at andre hospitaler ydede større agtpågivenhed end Rigshospitalet, hvor en patient (helt fra Vendsyssel) døde af epilepsi.
Hvorfor skal der være hele to hjertecentre i Danmark, når der vel kun er behov for ét center i hele Norden? Måske mere passende anbragt i Göteborg? Har Sverige for øvrigt ikke en større overlevelsesprocent på specialet end både Skejby og Rigshospitalet?
I verdens mindste storby, Århus, er det vigtigt at være en stærk pendant til Ørestadsregionen og trekantområdet, så Nordjylland ikke afskæres, og Danmark ikke skævvrides. Hvorfor gælder det synspunkt ikke i forholdet mellem Djursland og Århus?
Hvorfor forventes det i Århus, at Mols-Linien besejler Århus, når afstanden fra Ebeltoft til Odden er den korteste, og byen skal gennemskæres af store trafikårer og vejtunneler? Hvorfor skal store skibe anløbe Århus Havn, når Grenå Havn ligger meget bedre for de store skibe, som for nedsat fart skal snegle sig ind til storhavnen for at omlade lasten?
Hvorfor nedsættes et Djurslands Udviklings Råd med amtsborgmester og borgmestre på Djursland for at styrke udviklingen i regionen, hvis enkeltsager, sektorbeslutninger og store kommuner modarbejder rådets arbejde og intentioner?
Hvorfor kan man ikke forestille sig, at de lukningstruede sygehuse bliver opgraderede med enkelte specialer? Behøver alle specialer at være på Skejby eller Rigshospitaltet? Kunne nogle ikke lige så vel ligge andre steder? Er sygehusdrift og motorvejsanlæg velegnede opgaver for amter eller regioner? Burde sådanne opgaver ikke løses centralt i en overordnet struktur? Er konkurrence mellem amter hensigtsmæssig på f.eks. de meget pengetunge sygehusspecialer som f.eks. transplantationer?
Naturligvis skal hovedstaden rumme landsfunktioner, men ikke nødvendigvis alle, og det bliver nemt alt for dyrt, hvis regionerne skal bekæmpe eller konkurrere ud fra synspunktet: "Det har naboen, så det skal vi også have - og helst lidt bedre!
Ganske vist er en mindre (overflødig?) motorvej i Nordjylland ikke noget godt eksempel på, at statsmyndighederne er bedre til at klare opgaven. Men hvis ikke et lands generelle og overordnede infrastruktur hører til det landspolitiske ansvarsområde, så resterer næsten kun de enkeltopgaver, som fjernsynet sætter fokus på for at få folketingspolitikerne til at vælte hinanden i kapløbet om at stille ministeren til ansvar via forespørgselsdebat for at tækkes de berørte af aftenens TV-indslag.
Og enkeltsager har det med at fjerne fokus fra helheder.
Enkeltsager sætter fokus på magt for den stærke politiker, det muliges kunst for den mindre stærke og studehandler for den snedige politiker - og stemmekvæget ordner resten. Hvor er statsmandskunsten? Hvor er den langsigtede saglige debat om behov, fordeling, udvikling og visioner? Svigter vi hinanden og fællesskabet?
Hvorfor er mon politik og logik ofte så modsætningsfyldte begreber? Er statsmandskunst kun et ord i ordbogen, eller er vi danskere ved at være så langt fra hinanden og fællesskabet, at overordnede politiske betragtninger for fællesskabet - fjernt fra enkeltsager - er den sikre vej til en kort politisk karriere, hvor genvalg er en umulighed og derfor begrænser selv dygtige politikere i deres virke for helheden?
Eller er det mon den fjerde statsmagt, som via evig jagt på enkeltsager, detaljer og sensationer forstyrrer helhedsbilledet og styrer debatten? Som ved det tragiske dødsfald i Randers, hvor en ung mand kom af dage efter julebryggens indtog i byen, og journalisten spurgte bryggeriets direktør, hvad han som ansvarlig for bryggeriet ville gøre ved dét.
På nogle områder er der et fælles ansvar, og på andre har vi selv et ansvar. Fællesskabet er uundværligt for den enkelte, og den enkelte er uundværlig for fællesskabet.
Den logiske politik er i høj grad at finde balancen imellem fællesskabets ansvar og den enkeltes ansvar, uanset hvor i landet man befinder sig. På Djursland må vi støtte Århus i at få del i den udvikling, som ikke er strengt hovedstadsbetinget, men Århus Kommune må også støtte dén udvikling i regionen - herunder Djursland, som ikke nødvendigvis er betinget af nærhed til Verdens mindste storby. Det gælder også den rådmand, der ønsker Grenå-banen nedlagt for at fremme byens og havnens særinteresser.
Mon dog ikke vi støtter hinanden bedst på den vis? Forhåbentlig rækker fællesskabet ud over tilfredsstillelse af egne behov!"

Skrevet af Jørgen Ørgaard fra Knebel i Århus Stiftstidende søndag d. 1. december

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002