Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 29-01-02
Nyhedsbrev fra LAL

Barbara Diklev fra Landsforeningen Af Landsbysamfund er blevet fast leverandør til vores nyheder, og der er den pudsige ting ved det, at hun, selvom hun bor ved Hobro, har nær tilknytning til Rimsø. I øvrigt er Gjerrild som den eneste landsby i Nørre Djurs medlem af denne forening, hvor man er gode til at sætte væsentlige problemstillinger for landdistrikterne på dagsordenen.

I dag har vi modtaget følgende lille stykke fra Barbara Diklev:

”Nyt fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, LALs formand beretter:
Landdistriktsgruppen var til møde med Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fredag d. 18. januar. Folketingets årlige
landdistriktsredegørelse bliver udskudt til det tidlige efterår, men ministeriet har INGEN planer om nedskæringer i forbindelse med
landdistriktsudviklings-arbejdet.
Det betyder bl.a.
- at Landdistriktspuljen fortsætter (dog med det forbehold, at man ikke kan sige noget endeligt, før finanslovsforhandlingerne er afsluttet)
- at Indenrigs- og Sundhedsministeriets landdistriktskonference som planlagt kan forventes afviklet på Ærø fredag d. 1. marts til lørdag d. 2. marts (sæt x i kalenderen, hvis I tidligere har fået puljemidler)
at der er gode chancer for, at Landdistrikternes Fællesråd fortsat kan få støtte til sit store projekt: Landdistrikternes digitale Folkebibliotek
(klik ind på hjemmesiden: http://www.landdistrikterne.dk ), og
- at Teknologisk Institut, som udfører et forskningsprojekt for ministeriet om integration af flygtninge i mindre kommuner og landkommuner, påregner at have færdiggjort sin rapport i april.”

Skrevet af :

Jytte Aa. Møller, formand for LAL og indsendt af Barbara Diklev

Nørvad 4, Nysum
9610 Nørager
98 56 93 93

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002