Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 15-01-02
"Bryllup" på Fremtidsbroen

Torsdag aften i sidste uge kunne man opleve noget så fremmedartet som en litauisk bryllupsfest på den nye efterskole Fremtidsbroen (det tidl. Dalstrup Center). Det var et Åbent Hus-arrangement, beregnet på naboer og samarbejdspartnere i Nørre Djurs, men der kom kun ganske få, som til gengæld fik en fejende flot oplevelse.
Læs mere hér!

Bruden-goeres-klar.jpg (17936 bytes)

På efterskolen er man halvt inde i det første år, og lige fra starten har man haft 24 elever Vilkaviskis-området i Litauen, der jo som bekendt er venskabskommune med vores egen. Skolen har også en venskabsklasse samme sted, og herfra har der været indkvarteret en klasse på 30 elever i den senere tid. De sammenlagt over 50 unge fra det baltiske land havde som opgave valgt at lave det åbne arrangement som en traditionel litauisk bryllupsfest med utroligt flotte kostumer, danse og sange. Danskerne blev hevet med ud på dansegulvet til fællesdanse, ledsaget af fællessange til harmonika-ledsagelse.

Fyrvaerkeri.jpg (18143 bytes)

Kun omkring 10(!) nørre djursere havde fundet vej til bryllupsfesten, så der var mad nok, og den var lækker – flamberede pølser, kålanretninger og flamboyante brødopstillinger. Hele herligheden sluttede af med et brag af et fyrværkeri – et fantastisk flot arrangement, som kun alt for få overværede. Svenn Strunk er i øjeblikket lærer på skolen, og han udtrykte overfor Nørre Djurs NetNyt sin beklagelse over alle dem, der ikke kom – de blev snydt for en usædvanlig flot aften.
Dagen efter (i fredags) besøgte de unge litauere i øvrigt Ørum Ungdomsklub, hvor de lavede et gøglershow, som Tonny Trifolikum var leder og underviser på.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002