Artikler på Nørre Djurs Net
Brugsen skranter – men lukker ikke

Ramten Brugs har ellers været en ganske fornuftig forretning i mange år, men det faktum, at Brugsen inden for det sidste år har haft 2 forskellige uddelere, har medvirket til, at Ramten Brugsforening i år er kommet ud med et underskud. Da man nu for 3. gang skulle ud på markedet og finde en ny uddeler, var bestyrelsen ved at tabe pusten, og derfor indkaldte den i denne uge til en ekstraordinær generalforsamling for at spørge medlemmerne, om man ikke hellere skulle lukke Brugsen.
Det viste sig helt klart, at der var overvejende stemning for at videreføre den lokale butik, så nu fortsætter bestyrelsen arbejdet for at finde en ny uddeler. Den fortsætter med følgende "gamle" medlemmer: Viggo Mathiassen (formand), Karl Melin og Else Marie Johnsen. Nyvalgte blev Claus Pedersen, Karina Nyborg Sørensen, Karl Krogh og Kaare Christensen.

Kilde: Randers Amtsavis

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Redigeret af Rex, redaktion 11, den 11-01-02
Copyright Nørre Djurs Net 2002